04.05.22 DI Handel Nyheder

Detailhandel 2021: Runder for første gang 400 mia. kr. – især en underbranche skiller sig ud

Coronapandemien har bidraget til detailbranchens store omsætningsfremgang. Det er første gang i historien, at detailhandlens omsætning runder 400 mia. kr. på et enkeltstående år, og stigningen er ligeledes den største i statistikkens levetid. Især underbranchen ”Internethandel, postordre mv.” imponerer med store vækstrater siden 2019.

 imageoxzpc.png

Detailomsætningen har over en årrække fra 2016 til primo 2020 set en jævn stigning. Det billede ændrede sig dog i den efterfølgende periode i forbindelse med coronakrisen. Som følge af coronakrisen har 2020 og 2021 været to stærke år for detailbranchen og krisen har samlet set bidraget med en estimeret omsætningsgevinst på 39 mia. kr.. Detailhandlen har set en rekordstor omsætning på 401 mia. kr. for 2021, hvilket er en stigning på hele 6,7 pct. sammenlignet med 2020, mens stigning fra 2019 til 2020 har været på 5,9 pct.

Læs også: Handelserhvervet buldrer fremad - DI Handel (danskindustri.dk)

Underbranchen ”Internethandel, postordrer mv.” er blevet den 3. største  

På tværs af detailhandlens underbrancher er der store forskelle i udviklingen af omsætningen. Hvor der for 2020 var tre af underbrancherne, som så en tilbagegang og fem der så en fremgang, har alle underbrancher for 2021 set en fremgang i omsætningen.

Den absolutte største stigning fra 2019 til 2021 er set indenfor internethandel, postordre mv., som er gået fra en omsætning på 30 mia. kr. i 2019, til en omsætning på 46 mia. kr. for 2021. Det er endvidere imponerende at underbranchen har set en omsætningsstigning på 53 pct. fra 2019 (30 mia. kr.) til 2021 (46 mia. kr.) og blev i 2020 den 3. største underbranche for detailhandel.

imagebgsag.png

Af de tre underbrancher, som så en tilbagegang fra 2019 til 2020, er det kun branchen tankstationer, som er kommet op på et niveau tilsvarende, hvad det var før coronakrisen, hvorimod brancherne specialbutikker med fødevarer og detailhandel med beklædning og fodtøj, endnu ikke har genvundet det tabte fra coronakrisen.

Deles detailomsætningen op i hhv. det fysiske salg (underbranche 47.1-47.7) og internethandel, postordre mv. (underbranche 47.8) er der ligeledes set stigninger over hele linjen. Dog har omsætningen indenfor branchen internethandel set en større fremgang på 14,0 pct. sammenlignet med det fysiske salg, der har set stigning på 5,8 pct., og udgør altså en stigende andel af den samlede detailomsætning.

Relateret indhold