16.06.22 DI Handel Nyheder

Fußball, fankultur og forretning

Hvordan styrker vi danske virksomheders eksport til Tyskland? Svaret er fodbold og fankultur!

Til Fußball, fankultur og forretning kridtes banen op til en spændende snak om Tyskland, fodbold og fankultur, når DI Handel samler landstræner for Danmarks herrefodboldlandshold, Kasper Hjulmand, direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, adm. direktør i STARK, Britta K. Stenholt og branchedirektør i DI Handel, Jacob Kjeldsen. Torsdag den 16. juni kl. 16.30 spiller vi danske virksomheder gode med skæve historier og lærerige erfaringer fra den tyske fodboldverden.

Tyskland er et vigtigt nærmarked for danske virksomheder og var i en meget lang årrække Danmarks største eksportmarked, men er de sidste par år blevet overhalet af USA. For danske eksportvirksomheder er der mere at hente på det tyske marked, men det er svært og kræver god forståelse af markedet, forbrugere og kulturen.

I 2024 spilles EM i fodbold i Tyskland, og ligesom i Danmark, så elsker tyskerne fodbold – både deres landshold, men også deres klubhold. Kan man lære noget af tyskerne og dét at drive forretning i Tyskland ved at kigge på deres fodboldkultur?

På Folkemødet 2022 sætter DI Handel fokus på Tyskland gennem en humoristisk debat om tysk fodbold og forretning set fra et dansk perspektiv.

Simone S. Nielsen
Skrevet af:

Simone S. Nielsen

Relateret indhold