”Due diligence” – hvad, hvordan og hvorfor?
Hvad er ”due diligence” inden for menneskerettigheder og miljø, og hvordan kan jeg helt konkret arbejde med det i min virksomhed? Det er der sikkert mange, der spørger sig selv om, for når det kommer til CSR og virksomheders samfundsansvar, er der mange bogstavkombinationer og flyvske begreber i spil.
De grundlæggende retningslinjer for due diligence inden for menneskerettigheder og miljø er fastsat i ”FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv” og ”OECD’s Retningslinjer om Ansvarlig Virksomhedsadfærd”. Alle virksomheder, store som små, forventes at følge disse retningslinjer, men der er ikke tale om lovkrav. Flere EU-lande, såsom Tyskland og Frankrig, har dog allerede igangsat national lovgivning, der pålægger store virksomheder at udføre due diligence, og der er også lovgivning på vej fra EU.
Hvad er due diligence?
Kort sagt er due diligence håndtering af risici. For at kunne håndtere risici, skal din virksomhed først identificere risici og dernæst have processer for håndteringen af risici. Due diligence i relation til menneskerettigheder og miljø kan være, hvor en virksomhed på tværs af sin værdikæde på en struktureret måde arbejder på at undgå at krænke menneskerettighederne eller at skade miljøet. Det kan f.eks. være at undgå, at ens leverandører bruger børn som arbejdskraft, eller forurener drikkevandet for den lokale befolkning, og at ens produkter skader brugerne.
De enkelte skridt i due diligence-processen
Due diligence består af en cirkulær proces, hvor en virksomhed på baggrund af en risikovurdering fastsætter nogle handlingsplaner og mål, fører handlingerne ud i livet, følger op på resultaterne, og derefter revurderer risici og fastsætter nye mål. Verden og virksomheder er foranderlige, og der opstår konstant nye risici, så på den måde er due diligence en løbende indsats uden udløbsdato.
Arbejdet med due diligence starter typisk med at fastsætte en politik for, hvordan indsatsen skal forankres i virksomheden, og hvordan arbejdet skal struktureres. Som bekendt spiser man en elefant ved at tage én bid ad gangen – så en due diligence politik skal gerne udstikke en retning og udvælge nogle fokusområder, så virksomheden ikke kaster sig over alting på én gang.
Næste skridt er at kortlægge virksomhedens risici – ikke for virksomheden selv, men derimod de risici som virksomhedens aktiviteter påfører mennesker og miljø. Hvordan påvirker virksomheden sine medarbejdere, ansatte hos leverandøren, befolkningen i lokalsamfund, kunder og forbrugere samt miljøet og klimaet? Denne øvelse skal foretages på tværs af værdikæden, da virksomhedens ansvar ikke er begrænset til egen matrikel.
Øvelsen består derefter i at minimere og afhjælpe problemerne. Mange veje går til Rom – og på samme vis er der mange måder, hvorpå en virksomhed kan blive mere ansvarlig og bæredygtig. En virksomhed kan justere sin indkøbspraksis og sætte mere fokus på sine leverandører – f.eks. ved at fastsætte kriterier for valg af nye leverandører, have en tættere dialog med leverandørerne, fastsætte handlingsplaner og udføre kontrolbesøg. Derudover kan virksomheden også træne sine medarbejdere og ansatte i værdikæden, samt gå sammen med andre virksomheder i en virksomhedsalliance for at kunne gøre en større forskel.
Det vigtigste er, at virksomheden tager et ansvar, når de opdager et problem – også i værdikæden – og ikke blot vender ryggen til og lukker øjnene.
Hvorfor due diligence?
Hvis ikke din virksomhed allerede er i gang med due diligence-arbejdet, kan DI kun opfordre jer til at starte allerede nu.
Udover den oplagte, gode grund til at udføre due diligence – nemlig at virksomheden dermed efterlever FN´s og OECD´s retningslinjer - vil virksomheden også være bedre forberedt på de kommende lovkrav fra EU. EU’s direktivforslag om due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD) indeholder på nuværende tidspunkt regler om, at de nationale tilsynsmyndigheder, der skal håndhæve reglerne, får mulighed for at pålægge virksomheder bøder, hvis ikke de udfører due diligence efter direktivets regler.
Selvom direktivet ikke vil omfatte SMV’er, forventes det, at SMV’er indirekte vil blive ramt af due diligence-forpligtelserne, når de handler med større virksomheder. Af samme grund vil virksomheder, der allerede nu påbegynder due diligence-arbejdet, styrke deres konkurrencefordel og gøre virksomheden mere attraktiv i forhold til ansatte, kunder, banker mv.
Due diligence indsatsen vil også minimere virksomhedens risici og skabe et tættere leverandørsamarbejde samt mere robuste værdikæder.
Handler din virksomhed med tyske eller franske virksomheder, kan du allerede nu blive mødt af due diligence-krav som led i tyske eller franske virksomheders forsyningskæder. Du kan læse mere om den tyske nationale due diligence-lovgivning her: Bliv klar til ny tysk lovgivning om bæredygtige leverandørkæder
Kom godt i gang
Derfor er det en god idé at komme i gang med due diligence – også for små og mellemstore virksomheder. Se vores webinar ”Hvorfor skal jeres virksomhed arbejde med due diligence?”, hvor vi sætter fokus på, hvad due diligence er, hvorfor virksomheder bør arbejde med due diligence og fordelene ved at komme i gang. Webinaret vil også gøre dig klogere på nuværende og kommende regler. Du kan finde webinaret her: Hvorfor skal jeres virksomhed arbejde med due diligence?
Se også vores webinar ”Sådan fremtidssikrer du din SMV”, hvor UN Global Compact Denmark giver en introduktion til deres e-læringskursus ”Future proofing your SME”. E-læringskurset kan hjælpe jer til at stille de rigtige spørgsmål og på den måde identificere aktuelle og potentielle risici ved jeres virksomhedsdrift. Du kan finde webinaret her: Sådan fremtidssikrer du din SMV
