Internet of Thing – nye indtjeningsmuligheder

I nær fremtid vil alle produkter, ligesom vi mennesker, få et digitalt liv på Internettet. Når produkter kommer på internettet, betegnes det som Internet of Things (IoT).

Et eksempel på IoT er elektriske selvkørende biler, der i virkeligheden er computere på hjul, fyldt med avanceret teknologi, der er i forbindelse med tilsvarende teknologi i de øvrige biler. De selvkørende biler kommunikerer uafbrudt sammen – de fortæller, hvor de er, hvilken fart de kører med, vejbanens temperatur, vejret, forhindringer forude osv. På den måde bliver trafikken et stort netværk ikke bare på vejene, men takket være IoT, også i cyberspace.

Den primære indtægtskilde

Traditionelt kommer virksomhedens indtægtskilde primært fra salg af produkter. Det er en konstant kamp at sælge flere produkter ved at udvikle produktet trinvist for at tilfredsstille de særligt krævende, men betalingsvillige kunder, og ofte sælger virksomheden ikke pro­dukterne direkte til forbrugeren. Produkterne når først for­brugeren efter en række salgsled.

I en IoT-verden sælges produktet ofte som en service på abonnementsform, og udgiften hos kunden skifter fra at være CAPEX til OPEX, altså fra store betalinger ved nyind­køb til løbende og mindre betalinger for services.

De primære konkurrenceparametre

De primære konkurrenceparametre kommer traditionelt fra produktdifferentiering og omkostningsreduktion. Det er forsat sådan i IoT-verden men de primære konkurrenceparametre udvides med netværkseffekter og skifte­omkostninger. Netværkseffekter opstår, når brugerens værdi af at benytte et bestemt produkt stiger, når an­dre ligeledes benytter produktet. Det bedste eksempel er telefonen. Den første, der anvender en telefon har be­grænset nytte af apparatet, men når flere anvender te­lefonen, stiger værdien.

På tilsvarende vis kan en IoT virk­somhed konkurrere ved at betone sine produkters netværkseffekter, så de indtænkes i flere gensidigt kompatible services i et økosystem. Derudover kan produktet konstant opdateres og tilpasses, så det ikke behøver at blive udskiftet.

Konkurrencemæssige fordele

Traditionelt opnår virksomheder i den industrielle verden konkurrencemæssige fordele gennem deres størrel­se. Med IoT er de fleste fordele, som ellers er forbeholdt de store virksom­heder, opnåelige også for de små virksomheder. Med et IoT-baseret økosystem kan flere virksomheder producere produkter, der kan få en plads i IoT-økosystemet. Til eksempel kan en temperaturmåler fra en (lille) producent sammen med et halsbånd fra en anden (lille) producent sammen med en teleoperatør skabe en service, der overvåger sundhedstilstanden af køer i løsdrift hos en mælkeprodu­cent. Sådan en IoT-service ville tidligere være forbeholdt en enkelt stor virksomhed, der ville producere og have kontrol over alle komponenterne.

Der er ofte flere åbne IoT-økosystemer, der konkurrerer med hinanden om markeder. Der åbnes og lukkes for kompatibilitet med produkter fra konkurrerende økosy­stemer. Producenterne må forsøge at balancere mel­lem at have en profitabel forretningsmodel og øge deres marked gennem kompatibilitet.

Udviklingen af IoT og eksempelvis selvkørende biler har taget læn­gere tid, end mange forventede for blot 10 år siden. Men der er ingen tvivl om, at udviklingen kommer til at ske. Det, at udviklingen er lidt langsommere end først antaget, giver blot flere virksomheder tid til at planlægge deres IoT-strategi i stedet for at blive overhalet indenom af nye opstartsvirksomheder.