GettyImages
06.09.23 DI Handel Nyheder

ChatGPT har taget verden med storm, men hvordan får I de bedste resultater?

Vi kigger ind i en ny verden, hvor kunstig intelligens (AI) og generativ kunstig intelligens vil fylde meget mere. Og det er ikke kun de ”kedelige opgaver”, som AI vil overtage men alle områder i virksomheden. Det fortæller Henrik Stenmann, som er AI Evangelist hos TheSkyAi.

Kunstig intelligens er et paraplybegreb, som dækker over en række discipliner som deep learning, NLP (Natural Language Processing) og generativ kunstig intelligens. Lige nu er det helt store generativ kunstig intelligens, som eksempelvis ChatGPT.

Ifølge en ny analyse lavet af DI bruger knap halvdelen af danske virksomheder med mere end 100 ansatte teknologien, men de små og mellem store virksomheder halter efter. Kun 20 pct. bruger kunstig intelligens, og hver femte har ikke taget stilling til, om de vil bruge teknologien i fremtiden. Potentielt kan de små og mellemstore virksomheder ende med at være dårligere stillet end de store, hvis de ikke udnytter teknologien. Derfor mener DI, at flere af landet virksomheder skal med på vognen.  

Læs DI’s analyse: Kunstig intelligens er afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne i fremtiden

Hvordan opnår I de bedste resultater med ChatGPT?

Open AI’s generative AI, ChatGPT, er til dato det hurtigst voksende system, der er gået fra at have ingen brugere til at have mere end 100 millioner aktive brugere. I november 2022, da systemet blevet lanceret, var der 3600 søgninger på ChatGPT globalt, og i marts 2023 var der mere end 100 millioner søgninger. Væksten er imponerende, men det store spørgsmål er, hvor meget kan vi stole på teknologien på nuværende tidspunkt?

Som svar på det, understreger Henrik Stenmann, at der er stor forskel på OpenAI’s gratis version, ChatGPT 3.5, og ChatGPT 4, som koster 20 dollars om måneden. Hvor ChatGPT 3.5 giver hurtige men dårlige og sjuskede svar, er ChatGPT 4 mere eftertænksom og giver markant bedre svar. Det er nemt at få et forkert indtryk af teknologiens muligheder, hvis man kun har prøvet den gratis version. 

4 gode råd til at opnå gode og præcise svar:

  1. Formuler en klar intention: Din prompt skal være klar og præcis.
  2. Stil specifikke spørgsmål: Jo mere specifik din prompt er, desto bedre svar vil du modtage.
  3. Giv en relevant kontekst: Integrer så meget relevant information som muligt i din prompt. Hvis du eksempelvis spørger om LinkedIn-annoncering, kan du inkludere din målgruppe, dit produkt og dit budget.
  4. Forsøg med forskellige tilgange. Hvis det første svar ikke lever op til dine forventninger, så prøv at omformulere din prompt.

4 hurtige hacks:

  1. Bed ChatGPT som at agere ud fra en titel, en bestem virksomhed eller som en bestemt person. Det kan eksempelvis være som en marketing ekspert, management konsulent eller journalist. Så får du svar ud fra, hvad en typisk marketing ekspert ville sige.
  2. Lav ”Rollespil” eksempelvis: ”giv mig feedback fra en CEO, CFO, CMO, CDO” til en ny AI strategi vs. en gammel strategi. På den måde får man vinkler fra personer, der typisk spiller en rolle i processen.
  3. Bed ChatGPT om at forklare et emne til en PHD. studerende eller en fem årig.  
  4. Lav et tanke forløb - "Chain of Thought". Eksempelvis: ”Jeg ønsker en content strategi, hvor du fortsætter med at stille spørgsmål, indtil du har de oplysninger, du skal bruge”.

Kunstig intelligens kan få afgørende betydning for dansk erhvervslivs konkurrenceevne i fremtiden. Teknologien er blevet meget mere tilgængelig og enklere at bruge, og derfor bør virksomheder tage stilling til, om kunstig intelligens kan optimere og udvikle deres forretning. Ved at omfavne AI’s muligheder og drage fordel af dens evner, kan danske virksomheder positionere sig bedre i en stadig mere digitaliseret og konkurrencepræget verden.

Se vores afholdte webinar og bliv endnu skarpere på kunstig intelligens: Kunstig intelligens anvendt til at effektivisere din forretning

Simone S. Nielsen
Skrevet af:

Simone S. Nielsen

Relateret indhold