Simply griber tidens trends, men bevarer kompromisløst deres brand-DNA
Når TikTok sender hele verden i chokolade-ekstase over Dubai-chokolade, står mange virksomheder som Simply med valget: Hopper vi med på bølgen, eller fastholder vi vores eget ståsted?
Få det korte indblik i SIMPLY her - eller find den fulde video i bunden.
FELTDubai-chokolade har været svær at undgå. Hvis du ikke er på TikTok, så har du helt sikkert mødt Dubai-chokoladen i dit lokale supermarked. Det har været alle steder, og efterspørgslen har været stor fra forbrugerne.
Hos Simply i København kiggede de på hinanden i produktionen og stillede sig selv spørgsmålet: ”Kan vi som brand være med på den her trend med Dubai-chokolade – uden at miste, hvem vi er?”
For et brand som Simply, bygget på særlige værdier om ansvarlighed og naturlige råvarer, var udfordringen dog klar, fortæller Niels Østenkær, CEO i Simply: ”Vi kan ikke bare kopiere et produkt fra en anden verdensdel. Dubai-chokolade er fyldt med aromaer og tilsætning, som vi aldrig ville bruge. Og det forventer vores forbrugere faktisk ikke, at vi gør.”
Fra idé til færdigt produkt – med DNA’et i behold
”Vi kastede os lynhurtigt ind i at teste og udvikle alle mulige varianter. Men det var helt afgørende for os, at resultatet var noget, vi selv kunne stå inde for,” fortæller Niels Østenkær. For Simply betyder det ingen palmeolie, ingen kunstige tilsætningsstoffer og kun naturlige, rene råvarer.
Fabrikkens beliggenhed midt i København og virksomhedens størrelse var en klar fordel: Produktion, test og produktudvikling ligger kun ti skridt fra kontoret. Medarbejderne arbejder side om side og lever i praksis den passion, der også står skrevet på væggen.
Erfaringerne går helt tilbage til 1933 og det mærkes: ”Når man skal udvikle noget nyt, og det pludselig handler om at blande pistachemasse, økologisk knas og salt under en lækker mælkeschokolade, så kræver det både håndværk og hurtige beslutninger,” siger han.
Kort fortalt: Agilitet og passion var nøglen til, at Dubai-style-chokoladen kunne lande i butikken allerede i maj/juni og med det samme blive Simply’s mest populære lancering nogensinde.
Spørger man Niels Østenkær om vejen til succes, er svaret ikke blot innovation eller hurtighed. Det handler i lige så høj grad om at vide, hvem man er – og være tro mod det i alt, hvad man foretager sig.
Han oplever, at forbrugerne anno 2025 går langt mere i dybden med brand-identitet, værdier og troværdighed end tidligere. De undersøger ikke bare ingredienserne i chokoladen, men hele virksomhedens måde at arbejde og tænke på. ”Når en trend rammer, skal du være sikker på, at du kan inkorporere den i dit DNA ellers risikerer du at miste troværdighed,” understreger han.
Læs også: Luxplus’ første fysiske butik er skabt med fokus på de unges adfærd
Succesen giver mod på mere
Hos Simply drives alt af en fælles passion for kompromisløs kvalitet. Det gælder både dem, der står for ingredienser og indkøb, dem som udvikler opskriften, og marketingholdet, der deler historien. At alle kan se et produkt gå fra idé til markeds-succes på meget kort tid, løfter energien og motivationen i hele virksomheden.
”Vi kunne næsten ikke følge med i produktionen de første uger efter lanceringen. Når man ser succesen, giver det alt fra marketing til produktion lysten til at tænke videre og udvikle hurtigt,” fortæller Niels Østenkær.
Så hvordan balancerer man hurtig omstilling og innovationslyst med fastholdelse af kerneværdier? Ifølge Niels Østenkær handler det især om at kende og respektere de værdier, der i sidste ende gør dig unik: ”Forbrugernes reaktion på, hvem du er og hvad du står for, har rykket sig markant de sidste 5-10 år. I dag skal du kunne svare på præcis, hvorfor du gør, som du gør. Og du skal turde lade det styre, hvad du sætter på markedet.”
Hos Simply betyder det, at uanset hvilke trends eller muligheder der opstår, kan de være hurtige, men aldrig på kompromis med deres DNA.
Om Simply
Simply er en dansk virksomhed med produktion og kontor i København. Virksomheden blev startet i 2011, og de sælger både direkte til forbrugere igennem deres egen webshop og i samarbejde med butikker i detailhandlen.
Se den fulde video her.
FELT