Populært feriecenter drukner i regelvanvid

Skallerup Seaside Resort A/S – tidligere kendt som Skallerup Feriecenter – har eksisteret i mere end 75 år og er dermed dybt forankret i den nordjyske muld. Med omkring 210 medarbejdere udgør feriecenteret en sammentømret ”familie”, der ofte byder de samme gæster velkommen til vestkysten år efter år.  

Efter 40 år i Forsvaret, bl.a. som chef for Specialoperationskommandoen, var Jørgen Høll egentlig klar til at gå på pension med sin hustru, men så faldt han over et jobopslag med stillingen som direktør for Skallerup Seaside Resort. Og nu har han været ved roret i syv år. 

Når vi taler om fremtiden for Skallerup Seaside Resort, er Jørgen optimistisk. Stedet er eftertragtet, og de fleste storfamiliehuse bliver udsolgt allerede i efteråret året før. 

Derfor er det heller ikke virksomhedens drift, der bekymrer Jørgen. Det er derimod de mange krav og byrder, som virksomheden konstant bliver pålagt.  

Afrapporteringskrav giver meningsløst arbejde 

Flere gange om måneden skal Jørgens salgsafdeling afsætte ressourcer til arbejdstidsregistrering og andre indberetninger. Der er tale om en stor mængde data, og det tager tid.  

DI analyse: Danske virksomheder bruger 41 millioner timer om året, svarende til mere end 25.000 fuldtidsmedarbejdere alene på at rapportere data til offentlige myndigheder. Det koster samlet set erhvervslivet 23,5 milliarder kroner årligt.

Jørgen erkender, at arbejdet med diverse registreringer bliver rutinearbejde, men derfor skal han stadig afholde lønudgifterne for det, og så tager han også salgsassistenterne væk fra dét, de er gode til: nemlig at sælge. Og for Jørgen er det uklart, hvad virksomheden reelt får ud af det: 

”Det kan føles meningsløst at lave det her arbejde, for vi får sjældent noget konkret ud af det. En gang imellem får vi tal på, hvor mange der har besøgt Danmark og lignende, men vi ved også godt, at der er et stort mørketal fra Airbnb og campingpladser, der ikke skal registrere.” 

En stor del af de administrative bøvl og byrder relaterer sig til den grønne omstilling. Og selvom Jørgen anerkender nødvendigheden af klimakrav, oplever han ofte, at der mangler et helhedssyn. 

Det kostede Skallerup Seaside Resort fire millioner kroner at indføre affaldssortering, men før kom der én skraldebil to gange om ugen og kørte affaldet 15 km ind til Hjørring. Nu kommer der mellem syv og otte lastbiler, der kører affaldet til Hjørring, men også til Aalborg 50 km væk.  

”Det er bekymrende, at man i flere sammenhænge kun kigger på de små fraktioner og ikke den brede pallette, når det kommer til klimakravene. For hvor er det bæredygtige i det her?” spørger Jørgen retorisk. 

Skallerup Seaside Resorts feriehuse er ikke omfattet af reglerne om affaldssortering. Alligevel har feriecenteret valgt at implementere det. Og det er særligt med tanke på de yngre gæster i Generation Z og deres efterkommere, som stiller høje krav om bæredygtighed.

”Vi bygger grønne huse, installerer nye energisystemer og meget andet, for vi ved, at de yngre forbrugere tænker grønt. Det giver mening for os, og derfor har jeg også indgået i et klimapartnerskab med Hjørring Kommune, som gør meget på det her område,” fortæller Jørgen. 

Men den grønne omstilling koster penge, og der følger bøvl og byrder med. 

ESG-rapportering koster en halv million på bundlinjen 

En af de nyere opgaver for Skallerup Seaside Resort er udarbejdelsen af en ESG-rapport, og det er en forpligtelse, der frustrerer Jørgen som direktør.  

For at udføre ESG-rapporteringen korrekt, skal han vide, hvordan gæsterne kommer hen til feriecenteret, og hvordan de bruger deres ferie. Cykler de derhen? Kører de i elbil? Bruger de fossile brændstoffer? Hvor mange gange bruger de saunaen? Det er umuligt at vide, og derfor bliver regnskabet i service-branchen udført på baggrund af, hvad man føler for.  

Sådan sætter Jørgen ord på kravene til ESG-rapportering. En byrde, der vil koste Skallerup Seaside Resort omkring en halv million kroner. For der skal bruges ca. et halvt års værk til selve rapporteringen, mellem 100.000-200.000 kroner i konsulentydelser, og dertil kommer revisorens tid. 

”Når der ikke er nogle faste parametre i ESG-rapporteringen, så kan rapporterne ikke sammenlignes på tværs af brancher og virksomheder, og det gør bare, at der ikke skabes nogen form for værditilvækst. Det eneste, der sker, er, at vi tager en hel masse penge direkte fra bundlinjen, som ellers kunne være brugt til at videreudvikle feriecentret” forklarer Jørgen. 

Skal man skære ned i antallet af medarbejdere for at undgå krav og love? 

Det er gået så vidt med de mange krav, at Jørgen overvejer at holde sin medarbejderstab på under 200, når kalenderen viser 2027, for så er Skallerup Seaside Resort ikke omfattet af bl.a. ESG-regnskabet.  

”I stedet for at have stor fleksibilitet i virksomheden med 210 medarbejdere, så må jeg overveje at skære en del af medarbejderne fra for at undgå en byrde, der koster Skallerup dyrt. Langt hen ad vejen ville det gå ud over studentermedarbejdere og andre, som har ekstra meget brug for pengene, og som vi i øvrigt er rigtig glad for at have. Og det er ærgerligt,” understreger Jørgen. 

DI: EU-rapportering om bæredygtighed har taget overhånd 

DI: Arbejdet med ESG skal foregå på lige konkurrencevilkår 

Når man pålægger virksomheder afgifter for ikke at leve op til eksempelvis ESG-kravene, så bliver specielt de mindre virksomheders  kassekredit ofte belastet i en grad, der forhindrer dem i at investere i den grønne omstilling i fremtiden. Og sådan vinder vi ikke på klima-området. 

Sådan lyder det fra Jørgen Høll, der hellere ser, at man giver andre positive incitamenter til at følge med den grønne udvikling, uden man bliver påført yderligere omkostninger. 

”Vi vil som samfund forcere en grøn omstilling, men vi skaber ikke de rigtige forudsætninger for de mindre virksomheder.” 

Selvom Dansk Industri bakker 100% op om intentionerne om fælles standarder for den grønne omstilling, så skal det foregå på en meningsfuld måde og på lige konkurrencevilkår. 

Sådan lyder det fra Sine Linderstrøm, der er chef for SMV og Iværksætteri i Dansk Industri.  

”EU’s medlemslande implementerer ESG-reglerne forskelligt i sådan en grad, at det skaber en ulige konkurrencesituation, hvor danske virksomheder pålægges store administrative byrder, som andre lande slipper for,” konstaterer hun og fortsætter: 

“Derfor er vi glade for, at kommissionen nu lægger op til en simplificering og konsolidering af de grønne regelsæt, så de bliver mindre byrdefulde at implementere for alle. Det vil bære med til at skabe mere ligevægt mellem europæiske virksomheder.”