JuraNyt september 2025
I denne udgave af JuraNyt får I korte opdateringer om bl.a. det nye PFAS-forbud, krav til klimavenlige udsagn i markedsføring, adgangen til at begrænse videresalg på onlineplatforme, nyere fusionsregler og et brevkassesvar om Produktsikkerhedsforordningen.
Importerer eller sælger du beklædningstekstiler, sko og imprægneringsmidler, der indeholder PFAS?
Så bør du være opmærksom på, at der pr. 1. juli 2025 blev vedtaget et dansk forbud mod at importere eller sælge de nævnte produkter, der indeholder PFAS. Forbuddet træder i kraft med en overgangsperiode på et år, hvilket betyder, at forbuddet får virkning fra den 1. juli 2026. For varer importeret inden den 1. juli 2026 gælder, at de forsat må sælges indtil den 1. januar 2027.
Du kan læse meget mere om PFAS-kravene på vores hjemmeside her. Er du i tvivl om, hvorvidt reglerne er noget, der rammer din virksomhed, kan du læse mere på Miljøstyrelsens informationsside her.
Vigtigheden i at kunne dokumentere sine klimavenlige markedsføringsudsagn
Forbrugerombudsmanden har vurderet, at en optikerkæde havde markedsført en brilleserie i strid med markedsføringslovens regler om dokumentationskrav og greenwashing. Optikerkæden kunne nemlig ikke dokumentere, at brillerne var særligt klimavenlige og fremstillet af 100 % genanvendeligt plast.
Du kan læse vores artikel om sagen her.
Må man forbyde sin forhandler at videresælge sine produkter på onlineplatforme?
Konkurrenceretten forhindrer (blandt andet) konkurrencebegrænsende aftaler, men såkaldte vertikale aftaler – aftaler mellem virksomheder i forskellige produktions- eller distributionsled – kan fritages for konkurrencereglerne, hvis de er omfattet af gruppefritagelsesforordningen.
Læs om gruppefritagelsesforordningen, og hvornår man må begrænse sine forhandleres salg på tredjepartsplatforme her.
Ny regel om anmeldelse af fusioner under tærskelværdierne
Normalt kan virksomheder frit fusionere med hinanden, hvis de holder sig under tærskelværdierne i konkurrenceloven. En nyere regel fra 2024 giver dog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vid mulighed for at kræve fusioner anmeldt, selvom de holder sig under de almindelige tærskelværdier. Nu har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen taget reglen i anvendelse for første gang. To dage i streg.
Få overblik over den nye regel og de to sager i vores artikel her.
Tilmeld dig vores juridiske netværk
Hold dig opdateret på lovgivning og få sparring i vores juridiske netværk. Hver måned afholder vi "juridisk morgenbriefing" om et aktuelt juridisk emne, og du får tilsendt JuraNyt med de seneste nyheder direkte i din indbakke før alle andre.
Læs mere