Kildemoes: "Den juridiske hjælp hos DI Handel er guld værd"
Da Kildemoes besluttede sig for at ændre deres forretningsmodel til at sælge direkte til kunderne i deres egen webshop, så fulgte der en ny virkelighed og nye regler at overholde med. Og her har DI Handel gjort en stor forskel.
Bent Devantier, salgs- og marketingchef i Kildemoes
Den fynske virksomhed, Kildemoes har i generationer været et velkendt cykelbrand, men for få år siden blev det tydeligt, at den gamle forretningsmodel ikke kunne fortsætte uændret. Det fortæller Bent Devantier, der til daglig er salgs- og marketingchef hos Kildemoes:
”Vi har i Kildemoes haft behov for at gentænke vores forretningsmodel. Vi har haft nogle år, hvor vi har tabt mange penge på vores salg via cykelhandlere, og derfor var vi nødt til at gøre noget anderledes."
Det blev et brud med ”plejer” og samtidig startskuddet til noget nyt.
Kildemoes valgte at tage et større ejerskab over hele kunderejsen, og idéen om deres egen webshop havde længe ligget og ulmet i kulissen. Det ville samtidig også betyde en større uafhængighed overfor forhandlerleddet.
”Vi har gået og fiflet med, at vi gerne ville lave noget online. Vi ville gerne sælge vores varer selv og styre kommunikationen selv” fortæller Bent Devantier.
Men hvordan gør man det? Kildemoes havde behov for at tale med nogle eksperter, ikke flere cykeleksperter, men eksperter i de juridiske aspekter ved at sælge direkte til forbrugerne online.
Vi har solgt cykler i 80 år, og det er vi rigtig, rigtig dygtige til. Men alt det juridiske, der følger med sådan noget online-salg, der haltede vi Bent Devantier, Salgs- og Marketingchef i Kildemoes
”Det er derfor, vi har brugt en del af kompetencerne hos de juridiske konsulenter i DI Handel,” forklarer Bent Devantier, inden han fortsætter: ”Vi har solgt cykler i 80 år, og det er vi rigtig, rigtig dygtige til. Men alt det juridiske, der følger med sådan noget online-salg, der haltede vi.”
Her blev DI Handel den sparringspartner, som Kildemoes kunne læne sig op ad, når tvivlen meldte sig.
Og som Bent Devantier selv forklarer det: ”Nu sælger vi hovedparten selv online og er en sund, rentabel forretning, som vi er stolte af. Derfor bruger vi DI Handel, når der opstår spørgsmål, så vi kan blive ved med at give forbrugerne kvalitetsstærke produkter uden at gå på kompromis med reglerne.”
DI Handel kan være din indgang til DI’s hjælp
Thomas Hein Jakobsen, juridisk Konsulent i DI Handel
Når du ringer til DI Handels juridiske support, så vil du i øjeblikket få fat i Thomas Hein Jakobsen, der er juridisk konsulent hos DI Handel, og vi har bedt ham sætte et par ord på, hvad virksomheder som Kildemoes typisk bruger den juridiske support til:
Mange ringer ind med helt konkrete spørgsmål om deres daglige forretning: Må vi markedsføre sådan her? Hvad gælder over for forbrugere? Hvilke salgs- og leveringsbetingelser kan vi bruge? Og det er jo de typiske tilfælde, hvor vi kan være din sparringspartner Thomas Hein Jakobsen, Konsulent
”Mange ringer ind med helt konkrete spørgsmål om deres daglige forretning: Må vi markedsføre sådan her? Hvad gælder over for forbrugere? Hvilke salgs- og leveringsbetingelser kan vi bruge? Og det er jo de typiske tilfælde, hvor vi kan være din sparringspartner.”
For ham er det vigtigt, at juraen ikke bliver en stopklods, og at virksomhederne føler, at der er hjælp at hente hos DI Handel.
”Én ting er, at vi selv yder juridisk support inden for en række retsområder, f.eks. markedsføringsret og køberet. Men vi er ofte også indgangen til resten af huset. Hvis der er brug for mere specialiseret viden om for eksempel GDPR, told eller noget helt tredje, så sørger vi for at sende dig videre til de rette fagpersoner i DI. Pointen er: Du behøver ikke selv vide, hvem du skal ringe til, og du behøver ikke at ringe til hovednummeret i Dansk Industri. Du kan bare række ud til os.”
Gå på opdagelse i vores juridiske univers her
”Brug hellere DI en gang for meget end en gang for lidt”
Når Bent Devantier skal give et godt råd til andre medlemsvirksomheder, så tøver han ikke:
”Det er dyrt ikke at have styr på reglerne. Og der sidder garanteret andre i samme situation som os, der har haft behov for en hjælpende hånd, men ikke har rakt ud. Gør det, så du kan være sikker i det, du gør,” fortæller Bent Devantier inden han fortsætter: ”Brug hellere DI en gang for meget end en gang for lidt.”
Og hvordan føles det så at bruge DI Handel?
”Man bliver mødt med et smil,” fortæller Bent med et grin som den sidste bemærkning.
Om Kildemoes
Virksomheden blev grundlagt i 1942 af Børge Kildemoes, som startede med at producere cykler hjemme i villa-kælderen under 2. verdenskrig.
Cyklerne designes og udvikles i Nr. Lyndelse og produceres i Sverige.
Kildemoes har gennem årene opnået markante anerkendelser som "Årets Cykel" og "Dansk Superbrand" og tilbyder et bredt sortiment til hele familien – altid med fokus på dansk komfort og holdbarhed.