16.03.26 DI Handel Nyheder

Nye regler om reparation af varer er på vej – er du klar?

Folketinget er i gang med at implementere nye EU-regler om reparation af varer. Er din virksomhed klar til nye krav, der skal forlænge produkters levetid og fremme reparation frem for omlevering?

I en tid, hvor vi går fra forbrugsøkonomi til cirkulær økonomi, er det næppe overraskende, at EU iværksætter initiativer mod, at både virksomheder og forbrugere skal blive bedre til at genbruge. Ét af disse initiativer er det nye lovforslag, der skal implementere Right to Repair-direktivet. Tanken er, at de nye foranstaltninger skal forlænge produkters livscyklus ved at give forbrugerne et incitament til at benytte sig af afhjælpning i form af reparation frem for at kræve omlevering af en ny vare.

Hvem gælder reglerne for?

Lovforslaget bruger begrebet ”fabrikant”, der dækker over enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet, og som markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke.

Efter lovforslagets § 1, stk. 2, finder reparationsforpligtelsen kun anvendelse for en række varegrupper, der er nærmere defineret i det bagvedliggende direktivs bilag II. Det drejer sig om en række hårde hvidevarer og elektronik, eksempelvis vaskemaskiner og mobiltelefoner. Reglerne gælder udelukkende B2C-handel.

Omfattede varegrupper

Du kan se en komplet liste over de omfattede varegrupper i Right to Repair-direktivets bilag II nederst her.

Hvilke ændringer følger af reglerne?

Lovforslaget er todelt og består dels af et forslag til en helt ny lov ved navn ”Lov om reparation af varer” og dels af enkelte ændringer til købeloven, som skal ses i sammenhæng med de forpligtelser, der følger af den nye lov.

Den nuværende købelov indeholder allerede regler om afhjælpning af defekte produkter inden for reklamationsperioden på 2 år. Disse regler vil stadig gælde, og Lov om reparation af varer finder udelukkende anvendelse på defekter, der viser sig efter reklamationsfristens udløb.

Reparationsforpligtelse
Reparationsforpligtelsen består af, at fabrikanten på forbrugerens anmodning skal reparere varen. Dette skal ske uden omkostning eller til en rimelig pris og inden for rimelig tid. Dette adskiller sig for reparationsforpligtelsen efter købeloven, hvor reparation/afhjælpning skal være gratis – og dette ændres ikke med lovforslaget. Det er derfor først muligt at kræve betaling for reparation, hvis reklamationsperioden er udløbet, eller defekten ikke er omfattet af købelovens mangelsbegreb.

Er reparation ligefrem umuligt, kan fabrikanten vælge at tilbyde en istandsat vare magen til den defekte.

Oplysninger til forbrugeren
Efter loven skal fabrikanten ligeledes gøre forbrugeren opmærksom på reparationsforpligtelsen på en lettilgængelig og forståelig måde.

Ændringer i købeloven
Lovforslaget medfører også enkelte ændringer af købeloven – med det formål at harmonere med den nye Lov om reparation af varer. Helt konkret udvides reklamationsfristen på 2 år én gang med 12 måneder, hvis forbrugeren gør brug af reparation af varen i stedet for omlevering. Sælgeren har tilsvarende pligt til at oplyse forbrugeren om denne valgmulighed – herunder om den udvidede reklamationsfrist ved valg af afhjælpning.

En vigtig pointe er, at ændringerne i købeloven gælder for alle varer, der er omfattet af købeloven. Dette står i kontrast til Lov om reparation af varer, der kun gælder for de varegrupper, der fremgår af bilag II i Right to Repair-direktivet.

Lovforslaget er ikke vedtaget endnu, men loven skal senest være vedtaget og trådt i kraft pr. 31. juli 2026. Der kan dog næppe komme skelsættende ændringer til lovteksten, da det bagvedliggende direktiv er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket betyder, at medlemsstaterne ikke har mulighed for at indføre bestemmelser, der afviger fra dem, som er fastsat i direktivet. Virksomheder bør derfor allerede nu forberede sig på de nye regler.

Relateret indhold