12.03.18 DI Handel Nyheder

E-handel tilfører marketing ekstra power

AKTUEL ANALYSE: DI Handels B2B e-handelsanalyse viser tydeligt, at det at have en strategi for online-kanaler i høj grad påvirker marketingindsatsen. Samtidig har det en positiv effekt på kundeoplevelsen og evnen til at skabe salgsleads.

Den nyeste B2B e-handelsanalyse fra DI Handel viser, at over 48 pct. i høj grad eller meget høj grad mener, at deres online-kanaler er centrale for deres marketingindsats.  Dette tal gælder virksomheder, der anvender E-handel, hvor kun 39 pct. oplever det samme i virksomheder uden e-handel.

De samme tendenser gør sig gældende for salg, hvor en stor sidegevinst i forhold til at benytte digitale kanaler, er en øget viden om køberne. Faktisk får hele 78 pct. af virksomheder med e-handel skabt nye salgs-leads fra digitale kanaler.

Digitale løsninger styrker marketing - Det er meget interessant at se, hvordan marketing, salg og kundeoplevelsen i den grad bliver tænkt ind i forretningen, når der arbejdes med e-handel i virksomheden. Der er ingen tvivl om, at digitale løsninger kan hjælpe rigtig mange virksomheder med at styrke deres marketing, siger branchedirektør Annette Falberg fra DI Handel

Virksomheder med websalg har især anvendt digitale virkemidler til at forbedre deres marketingindsats. De anvender bl.a. online kanalen som en del af deres centrale markedsføringsindsats og ikke mindst til at skabe salgsleads.

Online-salg effektiviserer hele forretningen Analysen viser også, at de virksomheder, der er aktive med e-handel i langt højere grad har fokus på ”den samlede kundeoplevelser”. Det betyder, at de virksomheder, der har e-handel, i langt højere grad har fokus på at udnytte de digitale muligheder end dem uden e-handel.

- Alle vores analyser viser, at e-handel medfører større marketingindsatser, mere salg samt flere og mere loyale kunder. Virksomheder, der arbejder med online salg, fortæller samtidig, at de oplever en effektivisering af deres forretning. Årsagen hertil er, at mange virksomheder ved overgangen til e-handel får gennemgået og optimeret mange af deres arbejdsområder- og processer, slutter Annette Falberg.   

I analysen har medvirket 808 virksomheder, der sælger til andre virksomheder, dvs. B2B-salg fra engros, detail eller fremstillingsindustrien.

Relateret indhold