15.03.17 DI Handel Nyheder

Gode råd til den digitale leder

Digitalisering er i dag blandt de største og vigtigste drivere for vækst i danske virksomheder og stiller derfor nye krav til lederne, der står i spidsen for virksomhedernes digitale transformationsproces. Her er 3 gode råd til den digitale leder fra Jannie Kluge, der til dagligt er headhunter og har arbejdet med rekruttering af eksperter inden for digitalisering siden 1998.

Når emnet digitalisering er på agendaen i de danske virksomheder, tæller det typisk emner, som udvikling af nye produkter, nye måder at producere på samt nye forretningsmodeller. Den digitale leder skal med andre ord være i stand til at digitalisere virksomhedens forretning, processer og kommunikation for at være effektive, konkurrencedygtige og udvikle nye services i et højere tempo end tidligere.

"I bund og grund har vi i mange år arbejdet med ”digitalisering” af vores forretninger og processer. I gamle dage hed det bare EDB, hvilket blev erstattet af IT, og nu hedder det Digitalisering. Vi er blot i en tidsalder, hvor al forretningsinformation efterhånden er digitalt, hvilket stiller krav til struktur og ikke mindst sikkerhed", siger Jannie Kluge adm. direktør Kluge & Partners A/S, Headhunting Digital People

Tre gode råd til de digitale ledere

"Virksomhederne er blevet bedre til at forstå de nye muligheder, der ligger i en digital forretningstransformation, men der er stadig et stykke vej endnu med komme i mål med de digitale projekter. Det er specielt i kløften mellem forretningen og IT, hvor forankringen for alvor finder sted, at der er er udfordringer", siger Jannie Kluge.

Her er Jannie Kluges tre bedste råd til lederne i en verden med øget digital power:

  1. Topledelsen skal få styr på og få skabt struktur på virksomhedens data, især dem, som er forretningskritiske for virksomheden. Det vil sige de data, som de lever af og de data, som gør dem sårbare.
  2. Hvis der er tale om en virksomhed, der ikke har tradition for at være innovativ, men f.eks. har levet godt og længe af en cash cow, så er det vigtigt ikke af falde i søvn, men blive ved med at hente inspiration udefra. F.eks. kan virksomheder med ekstern inspiration finde dyrebare data, der i forvejen eksisterer i virksomheden, men som måske kan anvendes på nye områder eller produkter.
  3. Lederne skal have fokus på at ansætte it-medarbejdere, der har forretningsforståelse. Det gør, at de kan bygge bro over til resten af organisationen.

Mød Jannie til seminaret ”Den digitale leder”

DI Handel har i samarbejde med DI's uddannelsesenhed, Ledelsesudvikling og Produktivitet, sammensat et seminar, hvor vi sætter fokus på de krav og forventninger virksomhederne har til den digitale leder – her ser vi på digitalisering i et ledelsesmæssigt perspektiv.

Gennem mødet med en headhunter, en CEO og en udviklingsdirektør får du inspiration til, hvordan virksomhedens ledelse kan sætte digitalisering på dagsordenen i virksomheden og få succes med digitale projekter ud fra et ledelsesperspektiv.

Det er selvfølgelig gratis for medlemmer af DI Handel at deltage i seminaret.

Arrangementet "Den digital leder" afholdt. Find andre events, der kan være interessante for dig lige her: DI Handel events.

Om Jannie Kluge

Jannie Kluge, adm. direktør Kluge & Partners A/S, Headhunting Digital People. Hun er headhunter og har arbejdet med rekruttering af eksperter inden for digitalisering siden 1998. Hun har selv en it-baggrund, hvor hun i KMD arbejdede med rådgivning og implementering af dokumenthåndtering. Desuden var hun med til at tage de første skridt til det ”papirløse kontor” i kommuner og private virksomheder samt har arbejdet i TDC Internet med fokus på internet og sikkerhed til erhvervsvirksomheder.
Liv Thøger-Aldahl
Skrevet af:

Liv Thøger-Aldahl

Relateret indhold