26.03.18 DI Handel Nyheder

Ny ”spørgsmål & svar” om geoblocking

E-HANDEL: Den 3. december 2018 træder EU-forbuddet mod geoblocking i kraft. Europa-Kommissionen har netop offentliggjort en ”spørgsmål & svar”, der skal hjælpe til at give en bedre forståelse af de nye regler.

EU’s forordning om et forbud mod geoblocking træder i kraft om mindre end ni måneder. Europa-Kommissionen har offentliggjort en ”spørgsmål & svar” om emnet. Den finder du i boksen til højre.

Kort om de nye regler

Forordningen indeholder et diskriminationsforbud i forhold til kundens nationalitet og bopæl/hjemsted i forhold til:

  • Adgang til websites (forbud mod blokering, begrænsning eller automatisk omdirigering)
  • Salg af varer, hvor kunden accepterer, at varen leveres i henhold til sælgerens almindelige forretningsbetingelser, inkl. eventuelle geografiske begrænsninger
  • Salg af digitalt leverede tjenesteydelser, bortset fra copyrightbeskyttede værker
  • Salg af tjenesteydelser, der leveres i det geografiske område, som sælger opererer i, f.eks. biludlejning

Reglerne gælder både business-to-consumer (B2C) og business-to-business (B2B), så længe kunden er en slutbruger.

Læs mere om DI’s holdning til de nye regler her:
Nye regler tvinger e-handlere til at sælge til hele EU

Download

Du kan downloade hele spørgsmål og svar ved at klikke lige her.

Relateret indhold