DI Handel

Digitale projekter

Rådgivning fra advokatfirmaet Njord Law Firm om, hvordan I kommer sikkert igennem digitale projekter juridisk.

Uanset hvilken type digitalt projekt, du overvejer at opstarte, så er der gratis hjælp at hente hos DI Handels nye helpdesk. Alt fra indkøb, udvikling til outsourcing Det gælder alt fra implementering af nye IT-systemer, udvikling af ny hjemmeside, køb af IT udstyr til videreudvikling, vedligeholdelse og drift af eksisterende ERP systemer m.v. Få bl.a. svar på, hvornår en aftalt ydelse juridisk set er leveret, hvem der har ansvar for nedbrud og mangler efter ydelsen er leveret, og hvordan man bedst håndterer konflikter med leverandøren undervejs i projektet.

Uforpligtende møde eller telefonisk sparring

Som medlem af DI Handel kan du ringe til Njord Law Firm for at få telefonisk sparring eller booke et gratis møde med en certificeret it-advokat, hvor I kan drøfte, hvordan jeres digitaliseringsprojekt bør tilrettelægges, så I er dækket juridisk.

Eksempler på, hvad helpdesken kan hjælpe med:

  • Kravsspecifikationen: Er kravsspecifikationen formuleret tydeligt nok til, at kravene til løsningen ikke kan misforstås? Formuleringerne i kravsspecifikationen er essentielle, når der under implementeringen opstår tvister om, hvorvidt det ønskede krav er leveret eller ej.

  • Udbudsprocessen: For at kunne sammenligne de indkomne tilbud og samtidig få gavn af leverandørernes know-how og ideer til opfyldelse af dine ønsker og behov, skal udbudsprocessen og udbudsmaterialet strømlines, men hvordan gør man det i praksis?

  • Kontrakten/Samarbejdsaftalen: Hvilke rettigheder har du ifølge kontrakten, som køber af en IT ydelse? Ejer din leverandør koden til de tilpasninger af dine IT-systemer, som du har betalt og fået leveret? Og hvilke regler gælder, når leverandøren krænker andres ophavsret ved at bruge koder uden at have rettighederne til disse?

  • Implementeringen/Risikostyring: Ændringer er næsten uundgåelige i digitale projekter. Men hvorledes skal de håndteres, hvis jeres økonomiske risiko skal minimeres og budgettet overholdes? Hvornår er en købt ydelse leveret? 

  • Serviceaftale: Efter overlevering af den købte ydelser skal der typisk udarbejdes en serviceaftale for at sikre support ved evt. nedbrud og afhjælpning af fejl og mangler. Hvordan skal en serviceaftale formuleres? Helpdesken kan også bruges såfremt der er tale outsourcing projekter. Disse og mange andre spørgsmål relateret til digitaliseringsprojekter kan du nu få hjælp til ved at kontakte helpdesken.

Sådan kontakter du helpdesken

Du kan kontakte certificeret it-advokat Anders Wernblad fra Njord Law Firm for at høre nærmere om Digitalisering & Helpdesk og aftale et møde.

Kontakt info

Du kan kontakte certificeret it-advokat Anders Wernblad fra Njord Law Firm for at høre nærmere om Digitalisering & Helpdesk og aftale et møde.

Kontakt Anders Wernblad per mail

Anders er partner og certificeret it-advokat hos advokatfirmaet Njord Law Firm. Anders er specialist inden for it og e-handel og har i mange år rådgivet private og offentlige kunder i forbindelse med digitale forhold.

Relateret indhold