Nej, direkte elektronisk markedsføring til en kunde via f.eks. e-mail kræver, at du forinden har modtaget et samtykke fra kunden.

Hovedregelen omkring direkte markedsføring findes i markedsføringsloven § 10, stk. 1, det såkaldte ”spamforbud”.

Det fremgår af denne bestemmelse, at anvendelse af elektronisk post til direkte markedsføring over for nogen herunder nye kunder kræver et forudgående samtykke, det såkaldte ”spamforbud”.

Samtykket skal være, specifikt frivilligt og aktivt. Dvs. det er f.eks. ikke muligt for en webshop at benytte sig af en op-out funktion.

Husk spamforbuddet gælder også B2B.

Ifølge Forbrugerombudsmandens vejledning er følgende henvendelser ”elektronisk post” og dermed omfattet af spamforbuddet:

* E-mails, SMS og MMS

* En offentlig kommentar på sociale medier, som er målrettet en bestemt person

* Private beskeder på sociale medier som Facebook, Twitter, mm.

* Notifikationer der sendes til bestemte modtagere på sociale medier. F. eks modtagere på Facebook ”inviter til side”.

* InMails på LinkedIn.

Listen er ikke udtømmende og vil ændre sig i takt med den teknologiske udvikling.

Der gælder en snæver undtagelse til det såkaldte ”spamforbud”, når der er tale om markedsføring overfor dine eksisterende kunder.

Undtagelsen findes i markedsføringsloven § 10, stk. 2.

Efter denne bestemmelse kan du lovligt sende elektronisk markedsføringsmateriale til dine kunder, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Kunden har oplyst sin mailadresse i forbindelse med et køb af et produkt hos dig.

2) Kunden ved afgivelsen af mailadressen er blevet oplyst om, at mailadressen ville blive brugt til at sende reklamemails, og kunden samtidig havde mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette (f.eks. ved at fjerne en forhåndsmarkering i et felt).

3) Der må i efterfølgende reklamemails kun reklameres for egne tilsvarende produkter, dvs. produkter der svarer til dem, som kunden købte, da han oplyste sin mailadresse.

4) Kunden har mulighed for let og gebyrfrit at sige nej tak til flere henvendelser ved hver reklamemail.

Husk at et nyhedsbrev ofte ikke vil være omfattet af denne undtagelse, da et nyhedsbrev typisk indeholder markedsføring for flere forskellige produkter og derfor ikke overholder betingelsen om ” egne tilsvarende produkter”. Ønsker du at sende nyhedsbreve til dine kunder, kræver det som hovedregel, at kunden specifikt har samtykket til at modtage dit nyhedsbrev.

Er du i tvivl om det produkt, du ønsker at reklamere for, er et ”tilsvarende produkt”, som det kunden har købt, kan du finde mere information i forbrugerombudsmandens vejledning her.

Hvis der er tale om en standard vare, som ikke skal specialfremstilles til kunden, må du først trække pengene fra kundens kort, når varen er sendt afsted til kunden.

I Danmark er et undersøgelsesgebyr kun lovligt under følgende betingelser: 

(1) Gebyret og dets størrelse er aftalt med kunden

(2) Gebyret ikke er urimeligt stort

(3) Manglen ikke er omfattet af købeloven eller en garanti.

Hvis kunden nægter at acceptere gebyret, kan du afvise at undersøge varen. Du skal dog være opmærksom på, at forbrugeren herefter har mulighed for at klage over fejlen til Center for Klageløsning. Hvis det efterfølgende viser sig, at varen er mangelfuld, og at manglen er omfattet af købeloven, risikerer du, at kunden hæver købet og beder om at få hele købesummen tilbage, uden at du får mulighed for at reparere eller ombytte varen.

Nej, ifølge cookiebekendtgørelsen skal et samtykke til cookies være ”aktivt”. Det er derfor ikke muligt at indhente et gyldigt samtykke ved at benytte en opt-out model, da det i en sådan situation er usikkert, om kunden ser oplysningen om, at du sætter cookies på hjemmesiden.

I Danmark er de fleste regler, der er målrettet forbrugere beskyttelsespræceptive. Det betyder, at du som erhvervsdrivende ikke kan aftale dig ud af reglerne eller fravige reglerne til skade for forbrugeren. Det samme gælder i forhold til forbrugerens fortrydelsesfrist. Du kan altid gyldigt aftale med dine kunder, at de har en længere fortrydelsesfrist end 14 dage f.eks. 30 dage. Derimod kan du ikke gyldigt aftale, at der gælder en kortere fortrydelsesfrist end 14 dage. Et sådan aftalevilkår vil være ugyldigt, og give forbrugeren ret til at hæve købet og kræve sine penge tilbage.

Ja, du kan godt aftale med dine kunder, at de selv skal betale for returomkostninger. Det kræver dog, at du udtrykkeligt har oplyst forbrugeren om det, inden aftalen indgås. Som eksempel kan du på din hjemmeside skrive i dine handelsbetingelser, at forbrugeren selv skal betale returomkostningerne.

Ja, en forbruger kan som udgangspunkt sagsøge en udenlandsk e-handelsvirksomhed ved retten i det land, hvor forbrugeren har sin bopæl, hvis virksomheden retter sin markedsføring mod det pågældende land. F.eks. vil en tysk forbruger således ikke være bundet af en bestemmelse i salgs- og leveringsbetingelserne om, at en tvist skal afgøres i Danmark.

Nej, der er forskel på reklamationsfristerne i de forskellige EU-lande, da de køberetlige regler ikke er totalharmoniseret inden for EU. Der gælder dog inden for EU et krav om, at forbrugeren som minimum skal have 2 års reklamationsfrist. I Danmark er reklamationsfristen 2 år, mens den i Sverige for eksempel er 3 år, og i Finland er den tidsubegrænset.