Arrangement

Brainy breakfast: Mental sundhed på arbejdspladsen

DI og DepressionsForeningen afholder Brainy Breakfast om mental sundhed.

Foto: Getty images

1 ud af 5 danskere bliver ramt af psykisk sygdom i løbet af deres liv. Ny undersøgelse fra Depressionsforeningen viser, at 96% af de mange med psykisk sygdom og mistrivsel inde på livet oplever forringet arbejdsevne. Faktisk er sygdomme som angst og depression de hyppigste årsager til førtidspension.

På den anden side har vi i de seneste år haft et glohedt arbejdsmarked med rekordhøje tal for beskæftigelsen. Men samtidig oplever flere psykisk mistrivsel. Faktisk svarer 70% i Depressionsforeningens undersøgelse, at deres studie- eller arbejdsliv spillede den vigtigste rolle i, at de blev syge.

Spørgsmålet er, hvordan indretter vi et sundere arbejdsliv, og hvordan bliver vores arbejdspladser bedre til at forebygge og sætte fokus på den mentale sundhed?

DI og DepressionsForeningen stiller skarpt på udfordringerne til dette morgenmøde

Program

    • 08.00 Ankomst og morgenmad

    • 08:30 Velkomst v. Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør i DI og chef for DI Life Science

    • 08:35 Præsentation af hovedresultaterne i DepressionsForeningens undersøgelse

      V. generalsekretær Morten Ronnenberg Møller

    • 08:45 Mentalt helbred i den danske arbejdsstyrke – hvad siger forskningen?

      V. Professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forksningscenter for Arbejdsmiljø

    • 09:00 Forebyggelsesperspektiver fra den virkelige verden

      NSR Sygehuse undgår sygemeldinger m. kontinuerlig selvmonitorering af eget mentale helbred v. vicedirektør Anne Grethe Larsen x Howdy samt 4-dages arbejdsuge v. IIH Nordic

    • 09:50 Opsamling og tak for i dag

      V. DI, Lundbeck og DepressionsForeningen