Arrangement

Inspirationsseminar om kvanteteknologi i life science

Foto: GettyImages

Kvanteteknologien modnes hastigt i disse år, og det er nu muligt at eksperimentere med teknologien. En række virksomheder er allerede i dag klar med produkter, der gør brug af de kvanteteknologiske egenskaber. I life science industrien har kvanteteknologien et stort potentiale og kan komme til at blive revolutionerende i forhold til udvikling af ny personlig medicin, epidemiologi, genomforskning og neurovidenskab, da kvantecomputere muliggør bearbejdelse af de enorme datamængder, der ligger til rådighed om det menneskelige genom.

Af samme årsag er det afgørende for den enkelte virksomhed at komme i gang med at eksperimentere med teknologien, så der kan opbygges den nødvendige viden til at angribe de forretningsmuligheder, som kvanteteknologien vil skabe.

Derfor vil DI Life Science og DI Digital invitere til et inspirationsseminar om kvanteteknologi i life science industrien den 8. maj 2023 fra kl. 14:00 – 16:30 i Industriens Hus.

Til inspirationsseminaret vil du vil få en introduktion til kvanteteknologien, høre om Novo Nordisk Fondens investeringer i kvanteteknologi til life science samt anvendelsespotentialerne af institutleder Jan Westenkær Thomsen fra Niels Bohr Instituttet, VP Lene Oddershede fra Novo Nordisk Fonden og CTO Jan B. Lillelund fra IBM. 

    • 14:00 Velkommen

    • 14:10 Introduktion til kvanteteknologi v. professor Jan W. Thomsen, institutleder ved Niels Bohr Instituttet

    • 14:40 Novo Nordisk Fondens kvanteprojekter i life science v. professor og Senior Vice President, Lene Oddershede fra Novo Nordisk Fonden

    • 15:25 Pause

    • 15:40 Introduktion til IBM’s arbejde med kvanteteknologien med afsæt i life science industrien v. CTO Jan Lillelund fra IBM

    • 16:25 Afrunding

    • 16:30 Tak for i dag