Advisory Board for kvinders sundhed
Vær med til at sikre flere sunde leveår for kvinder gennem indflydelse på politikudvikling og unik adgang til politikere.
En plads i DI’s Advisory Board for kvinders sundhed giver dig mulighed for at påvirke de første vigtige politiske skridt mod reelt at prioritere kvinders sundhed med mere forskning, innovation og øgede investeringer i kvindesygdomme og sygdomme, der rammer kvinder mere eller anderledes end mænd.
Som boardmedlem er du med til at definere vores politiske interessevaretagelse, og du vil derfor spille en rolle i vores arbejde for at påvirke de politiske prioriteter og indsatser, der er afgørende for flere sunde leveår til kvinder.
Temaer for Advisory Boardets møder vil være:
- Behovet for øgede investeringer i forskning og innovation i kvinders sundhed, herunder særligt erhvervslivets rolle i den forbindelse samt tiltrækning af højt kvalificeret international arbejdskraft inden for kvinders sundhed.
- Tidligere og mere effektiv diagnosticering.
- Effektiv behandling med innovative sundhedsløsninger og nye/opdaterede forløbsbeskrivelser, kvalitetsstandarder mv., herunder samspillet mellem erhvervsliv, forskning og sundhedsvæsenet for at sikre udvikling og tilgængelighed.
- Mere viden om samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder konsekvenser vedr. tabt arbejdsfortjeneste m.v.
Positionering af Danmark internationalt som frontrunner for kvinders sundhed med etablering af Alliancen for Kvinders Sundhed og stærkt partnerskab mellem virksomheder, forskningsmiljø, politikere og sundhedsvæsen.
Målgruppe
Medlemmerne af Advisory Boardet udpeges på baggrund af deres ekspertise, erfaring og engagement inden for kvinders sundhed. Hvert medlem repræsenterer sin virksomhed og bidrager med specialiseret viden og perspektiver. Deltagerne vil typisk være strategisk forankret i virksomheden og have fokus på Public Affairs, Governmental Affairs, Market Access og/eller samarbejde med sundhedsvæsenet og patientforeninger.
Læs udvalgte debatindlæg om kvinders sundhed her:
Politiken
Arbejdsgivere opfordrer til at tage kvinders sundhed langt mere alvorligt
Dagens Medicin
Vi skylder kvinderne flere raske leveår - Dagens Medicin
Medlemmer af netværket tæller blandt andet følgende virksomheder: