US Task Force
Kom tæt på den politiske udvikling i USA og styrk din manøvredygtighed på det amerikanske marked
Verden er i konstant forandring, og vi skal alle omstille os til en virkelighed, hvor USA og EU ikke længere er enige om spørgsmål som frihandel og international regulering.
Det har store konsekvenser for danske life science-virksomheder – men rummer også nye muligheder.
Viden og indsigt er nøglen til at forstå både Trump og det amerikanske marked, og som medlem af US Task Force vil du løbende blive informeret om den handels- og sundhedspolitiske udvikling. Netværket består af medlemmer fra både små og store danske life science-virksomheder, der alle deler dit behov for aktuelle og relevante opdateringer fra Washington.
Netværkets formål er:
- At styrke danske virksomheders muligheder for at navigere på det amerikanske marked ved at dele aktuelle analyser om den handels- og sundhedspolitiske udvikling i USA, herunder Trump-administrationens tariffer og America First Trade Policy samt trusselsniveauet over for handelspartnere og konsekvenser for EU-handelsaftaler.
- At dele viden fra danske og europæiske myndigheder vedrørende den geopolitiske udvikling med særligt fokus på USA.
- At give dig et forum for videns- og erfaringsudveksling med andre life science-virksomheder med specifik interesse i amerikanske markedsforhold.
Format
Som medlem af netværket vil du løbende modtage relevant og opdateret information på mail om den aktuelle udvikling i USA. Derudover afholder netværket løbende møder og briefings, online såvel som fysisk, hvor du blandt andet kan møde eksterne oplægsholdere, der vil præsentere nye indsigter i de amerikanske forhold.
Målgruppe
Netværket henvender sig til medlemmer indenfor Life science industrien. Netværket har et politisk sigte, og deltagerne vil typisk være strategisk forankret i virksomheden og have fokus på Public Affairs, Governmental Affairs og/eller politisk kommunikation.
Medlemmer af netværket tæller blandt andet følgende virksomheder: