Den franske laboratoriekoncern, Eurofins, har indgået en aftale med Danske Regioner om analyse af coronaprøver. Eurofins kommer til at levere cirka 3000 prøver dagligt til Danske Regioner, men selskabet har kapacitet til mere, hvis regionerne ønsker det.

Eurofins
21.10.20 DI Life Science Nyheder

Danske Regioner laver aftale med privat firma om corona analyser

Som følge af den stigende efterspørgsel på coronaprøver i Danmark er der opstået lange ventetider på både prøvetider og svar. Derfor indgår Danske Regioner nu et samarbejde med den franske laboratoriekoncern, Eurofins, om analyse af coronaprøver.

Danske Regioner har indgået en aftale om analyse af flere tusinde coronaprøver dagligt med den private leverandør, Eurofins, der allerede udfører et stort antal coronaprøver og analyser heraf i flere end 30 lande. Dette sker for at udvide kapaciteten af analyse af coronaprøver, der som følge af den stigende efterspørgsel på coronaprøver, der har medført lange ventetider på coronaprøver og svar.

Eurofins laboratorier ligger i det nordlige Aarhus og er en del af en international virksomhed med afdelinger i flere lande. Globalt har Eurofins flere end 800 afdelinger og mere end 48.000 ansatte. I Danmark beskæftiger laboratoriegiganten flere end 1000 ansatte. I dag bliver en stor del af regionernes coronaprøver sendt til Danmarks Teknologiske Universitet i Lyngby, men efter aftalen kan prøver fra Vestdanmark nu også analyseres i Skejby ved Aarhus. Eurofins kommer til at levere cirka 3000 prøver dagligt til Danske Regioner, men selskabet har kapacitet til mere, hvis regionerne ønsker det.

Læs også:Privat leverandør kan skære 44 timer af svartiden på coronatest

Fakta om COVID-19 test

Ændringer for perioden 20. oktober kl. 14:00 – 21. oktober 2020 kl. 14:00
Antal prøver: 43.693
Antal førstegangstestede: 14.095
Antal bekræftede tilfælde: 630

Ændringer siden den 27. januar 2020
Antal prøver: 4.713.747
Antal testede personer: 2.696.750
Bekræftede tilfælde: 37.003

Statens Serum Institut, 21.10.2020, kl. 14:00

Brugen af den private leverandør Eurofins kan være med til at sikre en robust testkapacitet i Danmark og ved at have flere store laboratorier fordelt geografisk i Danmark kan der være store besparelse i transporttid og dermed svartid på coronaprøverne.

Analyseopgaven løses af det private firma som underleverandør til hospitalernes klinisk mikrobiologiske afdelinger, som allerede i dag laver testsvar. Opgaven foregår i et tæt fagligt samarbejde for at sikre kvalitet, og for at de kliniske mikrobiologiske klinikker forsat samler data og leverer prøvesvar til offentlige databaser og til danskerne.

Relateret