25.03.21 DI Life Science Nyheder

DI roser bred genåbningsplan for Danmark

Når alle over 50 år er vaccineret, lysner muligheden for en fuld genåbning af Danmark efter bred politisk genåbningsplan mandag aften. En langsigtede plan er med til at sikre den vished erhvervslivet har efterspurgt længe.

Mandag aften ventede alle i spænding på den langsigtede genåbningsplan, som blev forhandlet af partierne på Christiansborg. En bred politisk aftale som viservejen mod et fuldt genåbnet Danmark.

Det er virkelig godt for Danmark med en bred genåbningsaftale, hvor røde og blå partier sammen tager ansvar for at sikre den vished i samfundet, som vi i erhvervslivet har efterspurgt længe Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør

Vi har stadig en lang påske forude, men der er lys på den anden side. Med den nye genåbningsplan kan det liberale erhverv såsom frisører samt mindre storcentre stå klar den 6. april til at slå dørene op og tage de første skridt i genåbningsfasen sammen med flere af de unge, som kan vende tilbage til skolebænken og klassekammeraterne.

Det er også på høje tid, at liberale erhverv og storcentre kan åbne efter påske, efter vi har set en succesfuld åbning af detailhandlen, hvor danskerne igen har vist, at de tager ansvar for en sikker genåbning”, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Læs mere om, hvad DI mener om den nye genåbningsplan her

Læs mere om partiernes genåbningsplan på statsministeriets hjemmeside

Relateret