Netcompany
22.03.21 DI Life Science Nyheder

Netcompany og Trifork skal levere digitalt coronapas

Digitaliseringsstyrelsen har valgt leverandører af digitalt coronapas, som skal være klar i sidst i maj.

Det bliver it-virksomhederne Netcompany og Trifork, der skal levere det kommende digitale coronapas, som danskerne skal tage i brug fra maj. Coronapasset skal være en brugervenlig app, som vi danskerne skal kunne downloade på vores smartphone.

Det har længe været et ønske i rejsebranchen og det øvrige erhvervsliv at få et digitalt coronapas, der skal bruges som et vigtigt redskab i genåbningen af Danmark.

Opgaven med det digitale coronapas er delt i to. Den ene er at udvikle selve app'en, som skal være brugervenlig og kunne vise vaccinationsstatus og testsvar fra både PCR-test og lyntest samt immunitet ved tidligere smitte.Den anden del af opgaven går ud på at opdatere en del af it-infrastrukturen, herunder hjemmesiden sundhed.dk, som skal kunne tale sammen med app'en.

Prisen for udviklingen af passet lyder på 22 millioner kroner ifølge Nicolai Wammen, mens den samlede pris anslås at blive omkring 50 millioner kroner.

Læs mere på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Relateret