Getty Image
08.04.21 DI Life Science Nyheder

Roche Diagnostics sætter patienten i centrum for at skabe de bedste resultater

Hos Roche Diagnostics er patienten i centrum – både for at sikre at patienten får den bedst mulige behandling, men også for at skabe innovativ vækst samt et bæredygtigt sundhedsvæsen.

Virksomheden har indgået et offentlig-privat innovationspartnerskab med Region Hovedstaden samt Herlev og Gentofte Hospital med fokus på kræftpatienter. Mere specifikt er projektet centreret om personlig medicin:

Sammen implementerer vi personlige behandlinger – genetisk testning og tilhørende målrettet lægemidler – mens vi dokumenterer, hvordan de nyanvendte  teknologier bringer værdi til patienten. forklarer Roche Danmark

Roche Diagnostics prioriterer også samarbejdet med lægemiddelindustrien højt – ikke alene kollegerne hos Roche Pharmaceuticals – men også andre, kompetente lægemiddelproducenter. Begrundelsen er, at man med tæt samarbejde kan udvikle den mest præcise diagnostik, som kan danne grundlag for valg af specifikke behandlinger: Den såkaldte personlige medicin.

Kommunikation i øjenhøjde

For at nå ud til patienterne og sætte kommunikationen i øjenhøjde, har Roche Diagnostics udviklet en podcast serie. Her bliver patienten  guidet  gennem diagnostikkens maskinrum. Podcast serien  diskuterer vigtige diagnostiske områder i Danmark, og  inddrager eksperter og patienter med viden og fortællinger fra det virkelige liv.

Lyt til podcasten ”Hvad er diagnosen?”

Læs mere om Roche Diagnostics samarbejde med Region Hovedstaden

Fakta om Roche Diagnostics

  • Roche Diagnostics leverer diagnostiske løsninger til hele det danske sundhedsvæsen. Alt fra udstyr til den private bruger i hjemmet til avancerede og innovative, integrerede løsninger til laboratorierne og hospitalerne.
  • Roche Diagnostics er et dansk datterselskab af den schweiziske F. Hoffmann-La Roche koncern, som blev grundlagt i Basel i 1896, og som i dag er blandt verdens førende life science-virksomheder. Roche blev etableret i Danmark i 1970, og Diagnostics blev et selvstændigt selskab i 2005.

Relateret