Erhvervseventyr for life science og biotek trues af underfinansiering af universiteterne
Regeringen barsler med en ny strategi for den boomende danske life science-industri, men ifølge KU-professorer trues ambitionerne af, at Folketinget underprioriterer den offentlige forskning.
Michael Lisby, der er professor og viceinstitutleder for forskning på Københavns Universitet (KU), og Niels Kroer, der er professor og institutleder for Biologisk Institut på KU opfordrer i et debatindlæg til, at regeringens nylige strategi for life science-industrien følges op af en strategi for offentlig forskning og uddannelse.
Læs også: Life science-strategi skal bringe Danmark styrket ud af krisen
Strategien skal ifølge de to professorer være ”ambitiøs”, så universiteterne gennem grundlagsskabende forskning kan opdage de rå diamanter og uddanne de højt kvalificerede medarbejdere i industrien. Det vil samtidigt sikre, at Danmark også fremover vil være i stand til at tiltrække talenter fra udlandet og sikre, at den danske og udenlandske biotek-industri vælger at lægge deres forskningsinvesteringer i de stærke miljøer i Danmark – og ikke i udlandet.
Hvis man ønsker, at life science-strategien skal nå sit fulde potentiale, kræver det, ifølge Niels Kroer, at universiteterne har mulighed for at deltage. Dette mener han ikke har været tilfældet de seneste år:
Bevillingerne er ikke steget, der bliver uddannet flere og flere kandidater, og der er ikke ressourcer til at drive forskningen - det kræver, at man skaffer pengene eksternt fra. Niels Kroer, professor og institutleder for Biologisk Institut på KU
Læs også: Anbefalinger fra genstartteam skal gøre life science-industrien stærkere
Dansk Industri bakker op
I Dansk Industri bakker vi op om ønsket om at hæve basismidlerne til universiteterne.
”Forudsætningen for den private life science-forskning er, at der forud for den har fundet en offentlig grundforskning sted, og det kræver selvfølgelig, at der er offentlig finansiering – særligt til sundhedsforskning”, siger Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science.
Han påpeger, at det private i dag bidrager til Danmarks samlede forskningsinvesteringer med hvad der svarer til godt 2 pct. af BNP, mens det offentlige bidrager med 1 pct. af BNP. Dermed når Danmark samlet op på 3 pct., som er bestemt i den såkaldte Barcelona-målsætning.
DI ser dog gerne, at man politisk vælger at øge det offentlige bidrag til 1,5 pct. – altså 0,5 pct. mere end i dag, uddyber han.
Regeringen har i forbindelse med covid-19 heldigvis fastholdt det nominelle niveau for forskningsmidler – på trods af, at vi har haft en reduktion i BNP, men vi ser gerne på sigt, at man øger det til 1,5 pct. netop for at sikre tilstrækkelig finansiering af offentlig sundhedsforskning og samtidigt sørge for at vi både uddanner og kan tiltrække tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft og kvalificerede forskere Peder Søgaard-Pedersen, Underdirektør
