Getty Images
20.05.21 DI Life Science Nyheder

Fremtidens psykiatri er understøttet af teknologi

Digitale løsninger giver fleksibilitet og tilgængelighed – men virker de, og hvordan kan vi hjælpe mennesker med psykiske lidelser ved brug af teknologi?

Nye resultater fra forskningsprojektet ENTER sætter fokus på udviklingen og evalueringen af nye teknologibaserede løsninger og behandlingsmetoder skræddersyet til mennesker med psykiske lidelser. Torsdag den 20. maj 2021 deltager vicedirektør i Dansk Industri, Henriette Søltoft, i denne anledning i debat om mulighederne for brug af digitale løsninger i behandlingen af psykiske lidelser.

Læs programmet for ENTER konferencen her.
Læs mere og tilmeld dig ENTER konferencen her

Kort om ENTER

ENTER er et innovativt team af E Mental Health-forskere, der for at forbedre den mentale sundhed og generelle livskvalitet hos mennesker i Danmark skaber evidensbaseret viden, som skal sikre sikker og effektiv personcentreret teknologisk respons og interventioner.

ENTER-programmet er en del af den bredere ”E Mental Health” forskningsenhed inden for Institut for Klinisk Forskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og Syddansk Universitet. 

Programmet ENTER består af fem researchprojekter, der sigter mod:

  • Udvikling af nye teknologier og metoder til at yde behandling til patienter med psykiske problemer.
  • Frembringe evidens for klinisk effekt og omkostningseffektivitet, samt potentielle risici ved at anvende teknologiske løsninger i sundhedssektoren.
  • Bane vejen for at ENTERs partnere kan markedsføre deres teknologi nationalt og internationalt, baseret på evidens for gennemførlighed.
  • Formidling af forskningsresultater til interesseorganisationer og politiske beslutningstagere i sundhedssektoren – givet at der er klinisk effektivitet, samt at metoderne kan demonstreres at være gennemførlige i pleje og behandling af patienter med psykiske lidelser.
  • Etablere et samarbejdende og frugtbart miljø for 'E-Mental Health'- forskning med en netværksskabende organisering, som består ud over dette projekts levetid.

Læs mere om ENTER programmet

Henriette Søltoft

Henriette Søltoft

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3654
  • Mobil +45 2088 3919
  • E-mail hes@di.dk

Relateret indhold