Gettyimages
20.05.21 DI Life Science Nyheder

Bred politisk aftale vil styrke Danmark som life science-nation

En bred politisk aftale om national life science-strategi er netop landet. DI hilser aftalen velkommen. Den vil gavne danske patienter, sundhedsvæsenet og en af Danmarks største eksportsektorer.

Det glæder DI, at der er indgået en bred politisk aftale om life science.

”Regeringen og forligspartierne skal roses for at blive enige om en life science-aftale, der vil være med til at løfte det danske sundhedsvæsen, og give branchen bedre vilkår for fremtidig vækst. Aftalen tager fat om langt de fleste politiske udfordringer for branchen, så det er godt arbejde, siger Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science.

DI er særligt tilfredse med, at aftalen nu har et stærkere fokus på innovative indkøb:

Regeringens strategi var et rigtig godt udgangspunkt, men vi er særligt glade for, at man med bred politisk opbakning nu også har prioriteret innovative indkøb i sundhedsvæsenet. Det gavner nemlig både patienter og Danmark som land, der kan blive udstillingsvindue for resten af verden, Peder Søgaard-Pedersen, Chef for DI Life Science

”Hvis vi skal have verdens bedste sundhedsvæsen, er det vigtigt, at sundhedsvæsenet bliver bedre i stand til at indkøbe ny og bedre medicin, medicinsk udstyr og sundhedsteknologi. Den politiske aftale har heldigvis et stærkt fokus på medicinsk udstyr og sundhedsteknologi, men ikke på lægemidler som har et enormt potentiale i forhold til bedre patientbehandlinger i både Danmark og resten af verden. Vi håber derfor, at puljen til innovative indkøb også kommer til at omfatte innovative prisaftaler på medicinområdet.”

Aftalen indeholder 38 initiativer. Ét af de helt afgørende initiativer for DI er forlængelsen af det forhøjede forskning- og udviklingsfradrag til og med 2022.

”Det kræver massive investeringer i forskning og udvikling at kunne tilbyde danskerne – og resten af verden – bedre sundhed. Derfor er det enormt vigtigt med gode, langsigtede investeringsvilkår, så virksomhederne trygt kan lægge deres forskningsaktiviteter i Danmark. Vi ser derfor gerne, at forskningsfradraget gøres permanent, og at loftet på merfradrag hæves markant eller fjernes helt,” forklarer Peder Søgaard-Pedersen.

Se hele den politiske aftale om life science her

Peder Søgaard-Pedersen

Peder Søgaard-Pedersen

Chef for DI Life Science

  • Direkte +45 3377 3945
  • Mobil +45 2128 6755
  • E-mail peso@di.dk

Relateret