Fodaftryksanalysen viste flotte væksttal, men gav også anledning til bekymringer
Fodaftryksanalysen som blev offentliggjort i december viste flotte tal for branchen, men giver også anledning til at drøfte manglen på hænder.
I december offentliggjorde Erhvervsministeriet den økonomiske fodaftryksanalyse, der viser, at industriener i fortsat massiv vækst og blandt andet stod for over 20 % af al vareeksport i Danmark i 2020. I alt eksporterede life science industrien for 152 mia. kr i perioden.
Fodaftryksanalysen viser også, at life science-industrien omsatte for godt 246 mia. kr. i 2018, hvoraf eksporten udgjorde over halvdelen af omsætningen. I 2018 bidrog life science-industrien samtidig med mere end 24 milliarder kroner til de offentlige finanser i form af selskabsskatter og personskatter.
Foruden hovedkonklusionerne er det værd at fremhæve tre ting fra fodaftryksanalysen:
- Beskæftigelsen er steget 23 % i løbet ad de sidste 10 år. Til sammenligning faldt beskæftigelsen med 1 % i det private erhvervsliv i samme periode. Der er massiv vækst i beskæftigelsen inden for life science - det understreger blot, at der er behov for kvikke hænder og hoveder.
- Der ses en klar og tydelig stigning i ansatte med ph.d. og lang videregående uddannelse sammenlignet med dansk erhvervsliv. Der er fortsat behov for højt kvalificeret arbejdskraft i life science – og det ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt. Vi skal fortsat uddanne flere, og vi skal have bedre adgang til højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
- Life science virksomhederne er gode til at fastholde sine faglærte
Det viser, at virksomhederne er gode til at udnytte sine faglærte ansatte, som også gerne bliver i virksomhederne på lang sigt. Danske life science industrien er altså fortsat en drivkraft for danske produktionsarbejdspladser.
Læs hele fodaftryksanalysen
Du kan finde Fodaftryksanalysen på engelsk her.
Læs også: Uden hænder og kvikke hoveder duer life science industrien ikke
Der vurderes i dag at være godt 1.000 ubesatte stillinger i life science branchen. Og med udsigt til forsat vækst i både Danmark og store dele af resten af verden, vil det tal med al sandsynlighed stige i løbet af 2022. Der er derfor behov for at sætte ind nu, hvis ikke Danmark skal lade sig overhale af lande med større rekrutteringsgrundlag, der også har fået øje for værdien af en stærk life science sektor. Derfor er en af de største udfordringer lige nu manglen på arbejdskraft. Muligheden for at tiltrække nok kvalificeret arbejdskraft til den danske life science industri er derfor en afgørende faktor for fortsat vækst og fastholdelse af konkurrenceevne.
[…] hvis vi skal indfri noget af det potentiale, som vi alle sammen er enige om, at der er i branchen, så skal der også være adgang til højt kvalificeret arbejdskraft. Peder Søgaard-Pedersen, Underdirektør
Uden adgang til flere hænder og kvikke hoveder i Danmark, kan virksomhederne ikke udvikle bedre sundhedsløsninger, skabe flere arbejdspladser og øge eksporten. Det betyder i sidste ende at nye virksomheder ikke bliver etableret indenfor branchen og at eksisterende virksomheder bliver nødt til at flytte flere jobfunktioner og investeringer til udlandet. Al erfaring viser desværre, at hvis først virksomhederne flytter kernefunktioner indenfor forskning, udvikling og produktion til udlandet, kommer de sjældent tilbage igen.
Læs også: Mangel på arbejdskraft bremser udvikling af dansk life science
Rekrutteringsproblemerne i life science industrien omhandler både, at der skal uddannes flere inden for bl.a. det sundheds- og naturvidenskabelige område, samt bedre muligheder for at kunne benytte sig af højt kvalificeret international arbejdskraft.
Det er jo en kombination af at få uddannet flere inden for de sundheds- og naturvidenskabelige områder og IT-området, men jo også i lige så høj grad at få lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Peder Søgaard-Pedersen, Underdirektør
Life Science og sundhedsvirksomhederne oplever dog desværre at det er enormt bureaukratisk at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Der er lange og omstændige processer med at få opholdstilladelse til dygtige medarbejdere fra ikke EU-lande. Derudover er der krav om en dansk bankkonto for at få udbetalt løn i Danmark, men de skærpede regler mod hvidvask betyder samtidigt, at bankerne er tilbageholdende med at oprette konti til de udenlandske medarbejdere.
Manglen på kvalificeret arbejdskraft rammer ikke blot life science industrien, men hele det danske arbejdsmarked. Derfor glæder det også DI, at statsministeren i sin nytårstale åbnede op for muligheden for mere international arbejdskraft i Danmarks.
Hele Danmark har brug for en ambitiøs aftale om mere arbejdskraft, for det her er en reel problemstilling for Danmark, som vi skal have løst. Derfor er det godt, at statsministeren sender nye signaler, som jeg ser frem til bliver fulgt op af handling. Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør
I DI Life Science håber vi på at netop problemstillinger vedrørende mangel på kvalificeret arbejdskraft og bedre muligheder for brug af international arbejdskraft, også vil komme til at fylde i debatten og på det politiske område i 2022, og at det i sidste ende forhåbentligt vil udmunde i konkrete handlinger for at sikre at den danske life science industri fortsat kan fastholde sin konkurrence evne og forblive afgørende for dansk økonomi.
Læs også: Kære DI: Vi mangler medarbejdere – kan I hjælpe os med at optimere vores produktionskapacitet?
