Partiernes løsninger på sundhedsvæsenets største udfordringer
Sundhed var uden tvivl det vigtigste emne for vælgerne i valgkampen, og partierne brugte naturligvis også en stor del af deres taletid på det. Især tre hovedtemaer – og udfordringer – kom på dagsordenen: 1) Rekrutteringskrisen og manglen på sundhedspersonale, 2) Psykiatrien og behovet for en langsigtet plan og massiv indsats og 3) Sammenhæng – eller mangel på samme – på tværs af sundhedsvæsenet.
Mens vi venter på en ny regering, et regeringsgrundlag og fordeling af ministerposter og ordførerskaber, kommer her et overblik over partiernes forslag til løsninger af de tre tematikker.
Rekrutteringskrisen i sundhedsvæsenet
Manglen på medarbejdere i sundhedsvæsenet nærmer sig flere steder et kritisk niveau, og der råbes vagt i gevær fra både fagforeninger, patientorganisationer og de sundhedsansatte på gulvet. Flere af partierne har også leveret bud på løsninger i forbindelse med valgkampen, hvor ordet ”akut” er gået igen i de politiske udspil.
Kigger vi på, hvilke løsninger der går på tværs af de forskellige partiers udspil, er det særligt løn i form af lønbonusser, fastholdelsestillæg, tillæg til personale på særligt udsatte afsnit og fuldtidstillæg. Her stempler både Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ind med afsatte midler, mens Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten peger på ligeløn.
Andre løsningsforslag, der går igen, er at få sundhedspersonalet til at arbejde på fuld tid, at få andre faggrupper til at aflaste fx sygeplejerskerne, og at få mere udenlandsk arbejdskraft til landets sygehuse gennem bl.a. hurtigere autorisation. Det vil Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Liberal Alliance gerne arbejde for.
Behandlingsgarantien er en af de løsninger, der deler vandene. Her ønsker bl.a. Moderaterne at suspendere garantien midlertidigt, mens Radikale Venstre og Enhedslisten er åbne for at differentiere garantien.
Foruden de mere traditionelle løsningsforslag til at løse rekrutteringskrisen i sundhedsvæsenet, har flere partier bl.a. Venstre og Det Konservative Folkeparti støttet en teknologifond, ligesom flere øvrige partier også ser teknologi som en del af løsningen.
Hvad mener DI?
Hos DI tror vi ikke på, at vi alene løser rekrutteringskrisen med mere i løn eller flere fuldtidsstillinger. Vi bliver nødt til også at gøre noget andet. På den korte bane bør vi få udbredt de mange eksisterende teknologiske løsninger, som kan aflaste sundhedspersonalet og frigive tid til de vigtigste kerneopgaver. På den lange bane har vi sammen med Danske Regioner foreslået en offentlig-privat teknologifond ’Teknologifonden for et sundere Danmark’, der skal transformere sundhedsvæsenet til at kunne håndtere stigningen i flere ældre og patienter med kroniske sygdomme.
Teknologifonden skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen og aflaste det pressede sundhedspersonale. Under valgkampen var der generelt bred politisk opbakning til vores forslag. Nu er det vigtigt, at de gode politiske hensigter bliver til konkret handling, så nye sundhedsløsningerne kan komme et presset sundhedsvæsen og patienterne til gavn – hurtigst muligt. Henriette Søltoft, Vicedirektør
Behov for en reel 10-års plan for psykiatrien
Blækket var knapt tørt på den politiske aftale om psykiatrien, før kritikken begyndte at melde sig. ”En to års plan frem for en 10-års plan” lød dommen fra bl.a. de blå partier, da aftalen dels ikke har finansiering til længere end dét, og derudover rummer aftalen kun 19 ud af de i alt 37 initiativer, som Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens faglige oplæg lød på.
Psykiatri og mistrivsel blev af samme årsag også et varmt tema i valgkampen, hvor samtlige partier i blå blok lovede at ændre på tiårsplanen, hvis de fik flertal efter valget. Det er imidlertid ikke tilfældet, men det betyder nok ikke, at diskussionen er lagt i graven. Socialistisk Folkeparti har tidligere sagt, at de ønsker at øremærke 25% af de 12,4 mia. kr., partiet har sat af til hele sundhedsområdet i deres sundhedsudspil, og Radikale Venstre har udtrykt, at de gerne havde set, at der var sat flere penge af i planen i første omgang. Socialdemokratiet har da også selv meldt ud, at psykiatriplanen er et ”første skridt”.
Moderaterne var som eneste parti ikke med i aftalen, men de ønsker bl.a. at indføre pakkeforløb i psykiatrien som vi kender det fra kræftpakkerne.
Hvad mener DI?
DI bakker op om sundhedsstyrelsens og socialstyrelsens faglige oplæg, hvor især forebyggelse og tidlig indsats er vigtige elementer
1 ud af 5 i den arbejdsdygtige alder rammes af stress, angst eller depression. Det har store konsekvenser for den enkeltes trivsel og livskvalitet, men også for samfundet pga. dårligere arbejdstilknytning og ikke mindst større omkostninger for sundhedsvæsenet – hvis der ikke sættes ind i tide. Med andre ord: Hellere forebygge end behandle, hvor det er muligt. Henriette Søltoft, Vicedirektør
Se psykiatriaftalen her.
Mere og bedre sammenhæng
Et bredt politisk flertal blev enige om en sundhedsreform i maj 2022. Aftalepartierne satte penge af til nærhospitaler, at styrke kvaliteten af behandlingen til mennesker med kroniske sygdomme i kommunerne og styrke de kommunale akutfunktioner. Derudover vil partierne fremme udbredelsen af digitale løsninger i eget hjem, fremme og udvikle ordningen om patientansvarlig læge m.m. Desuden er det aftalt at sikre flere læger og bedre lægedækning i områder med lægemangel blandt andet ved indførsel af praksispligt.
Se aftalen om en sundhedsreform her.
Der er dog stadig en del udestående – især forebyggelsesdelen er fraværende i aftalen, ligesom flere af partierne ønsker at gøre mere for kronikerne.
Hvad mener DI?
DI ser også flere mangler ved sundhedsreformen og foreslår bl.a.:
- En national kronikerplan, der sikrer bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb samt jobtilknytning for alle borgere, der lever med kroniske lidelser
- Et reelt gearskifte i digital sundhed, der sikrer et mere digitalt, sammenhængende og patientinddragende sundhedsvæsen.
- Et tæt offentligt-privat samarbejde om udvikling af sundhedsvæsenet – fra behandlende sygdomsvæsen til forebyggende sundhedsvæsen.
Hvis vi for alvor skal knække kronikerkurven, skal vi sætte forebyggelsen helt i front. Derfor skal en ny regering sætte sig i spidsen for at etablere en national kronikerplan, hvor opsporing og diagnose bliver hjørnestenene: Vi skal have en strategi, der identificerer borgere i øget risiko for at udvikle kroniske sygdomme gennem helgenomsekventering, så forebyggelsen kan sættes i gang langt hurtigere og mere målrettet. Henriette Søltoft, Vicedirektør
Se vores sundhedsudspil ”Et sundere Danmark – i en sundere verden” og læs vores forslag til mere sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet her.
