25.02.22 DI Life Science Nyheder

København som global sundhedshovedstad

Otte konsortier bliver tildelt 595 mio. kr. til udvikling af lokale erhvervsfyrtårne i international klasse. Fyrtårnene skal hvile på et stærkt fundament af virksomhedsinvolvering. Hovedstaden skal være en global sundhedsmetropol, mens at f.eks. Midtjylland vil være centrum for verdens bedste vandteknologiske løsninger og Fyn skal være et international epicenter for fremtidens digitale og robotteknologiske løsninger.

I foråret 2021 kom de regionale vækstteams med anbefalinger til regeringen om, hvordan man med udgangspunkt i lokale styrker og potentialer kan udvikle otte lokale erhvervsfyrtårne, der fremtidssikrer danske styrkepositioner, skaber vækst og sikrer arbejdspladser. I september 2021 indgik Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en aftale med erhvervsministeren om at følge op på anbefalingerne fra de regionale vækstteams og udmønte midlerne fra REACT-EU til de lokale erhvervsfyrtårne.

Med aftalen af 6. december 2020 om Stimuli og grøn genopretning er der afsat 500 mio. kr. fra REACT-EU til opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams. Endvidere har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsat 95 mio. kr. til udvikling af de otte lokale erhvervsfyrtårne. Disse midler blev 1. oktober 2021 udbudt i åben konkurrence på tværs af landsdele med et overordnet krav om geografisk balance i fordelingen af midler.

Hos Dansk Industri (DI) møder visionerne bag Danmarks lokale erhvervsfyrtårne opbakning fra DI’s medlemsdirektør Anders Søndergaard Larsen:

De nye erhvervsfyrtårne åbner for helt nye vækstmuligheder og ny udvikling i alle dele af landet. Og så glæder jeg mig særligt over, at erhvervsfyrtårnene hviler på et stærkt fundament af virksomhedsinvolvering. Det er afgørende, hvis vi skal udnytte det fulde potentiale inden for styrkepositioner som eksempelvis vandteknologi, CO2-lagring, robotteknologi og life science. Anders Søndergaard Larsen, TBD

Læs mere: Nu ruller millionerne til fremtidens lokale erhvervsfyrtårne - DI (danskindustri.dk)

Verdens førende sundhedsmetropol

Målsætning er klar - Hovedstadsområdet skal være verdens førende sundhedsmetropol. Formålet med Hovedstadens erhvervsfyrtårn er at forbedre borgernes sundhed, øge sundhedsvæsenets effektivitet og kvalitet og styrke danske virksomhedernes vækst, beskæftigelse og eksport.

Erhvervsfyrtårn Hovedstaden søsætter i begyndelsen af 2022 en række pilotprojekter, der skal skabe bedre og mere lighed i sundhed. Målsætningen er at skabe et fyrtårn inden for life science, som udlandet kigger på mod inspiration til nye velfærdsteknologiske løsninger.

Der er i alt afsat 82,4 mio. kr. til Hovedstadens erhvervsfyrtårn, hvor der i første omgang fokuseres der på en indsats mod overvægt, hvor målet er at levere løsninger mod verdens fedmeepidemi. Hver 6. dansker lever med svær overvægt. Det svarer til 800.000 danskere, der har betydelig risiko for at udvikle en lang række livsstils- og kroniske sygdomme som f.eks. type-2 diabetes, hjertekarsygdom og kræft. Svær overvægt har store konsekvenser for den enkelte og medfører store udgifter for samfundet.

Regeringen sætter derfor nu fokus på forebyggelse, opsporing og behandling af svær overvægt gennem seks områder i Region Hovedstaden under navnet Erhvervsfyrtårn Life Science – Sund vægt. Et af pilotprojekterne fokuserer på at inspirere personer i risikogruppen for svær overvægt til at lægge sundere madvarer i indkøbskurven, når de står i supermarkedet. Målet med projektet er at udvikle teknologiske løsninger, der bidrager til at forebygge svær overvægt, særligt hos personer, som almindelige sundhedskampagner preller af på.

App skal ændre adfærd og inspirere til sunde vaner

Til at løse det første pilotprojekt er detailvirksomheden Coop og health-tech virksomheden Liva Healthcare gået sammen. Danske Liva Healthcare har stor erfaring i at hjælpe danskere med at få sundere vaner gennem digital coaching, psykologi og programmer, der ændrer forbrugernes adfærd ud fra bl.a. kost, motion og søvn.

Liva Healthcare har udviklet en sundhedsapp ved navn ’Liva’, hvor hver bruger får adgang til sin egen personlige diætist. Sammen udarbejder brugeren og diætisten en realistisk livsstilsplan, som passer til den enkeltes situation og mål. Hele forløbet foregår digitalt med en indledende live-videosamtale efterfulgt af ugentlig kommunikation via video- og tekstbeskeder.

Vi har skabt et stærkt fundament med Liva-app’en, som vi nu i samarbejde med Coop bygger videre på. Vi vil blandt andet gerne undersøge, hvad der sker, hvis brugerne gennem app’en får tilbudt rabat på sunde varer i Coops butikker. Vil det motivere dem til at leve sundere? Kristoffer From, Co-founder & CPO hos Liva Healthcare

Ifølge virksomhederne bag pilotprojektet skal mennesker skal generelt påvirkes til at handle sundt. Eksempelvis med rabat på sunde varer. Men i høj grad også gennem inspiration fra andre i samme situation. En af Liva-app’ens kerneværdier er, at brugerne kan søge fællesskaber og dele erfaringer med hinanden. Gennem en gruppefunktion i app’en, kan brugerne dele erfaringer, tips og tricks såvel som op- og nedture, hvilket er med til at skabe en stærk fællesskabsfølelse blandt de deltagende.

Derfor er formålet med den nye løsning blandt andet at skabe en ny feature, der i højere grad får hele familien i spil, så man er sammen om en sundere hverdag og på den måde støtter hinanden, Kristoffer From, Co-founder & CPO hos Liva Healthcare

PensionDanmark deltager også i pilotprojektet for at bidrage med inspiration til selskabets næsten 800.000 medlemmer. PensionDenmark kan, som udbyder af sundhedsordning med fokus på en let tilgængelig og forebyggende indsats, bidrage med store mængder erfaring og data i udbredelsen af innovative sundhedsløsninger.  

Pilotprojektet med Liva Healthcare et af flere pilotprojekter under Erhvervsfyrtårn Life Science – Sund Vægt. Flere projekter vil i perioden frem mod 2023 blive igangsat med formål om at skabe bedre og mere lighed i sundhed.

Læs mere om Erhvervsfyrtårn Life Science - Sund Vægt her.

             linkedin - v5.png

Rikke Bruun Uggerhøj
Skrevet af:

Rikke Bruun Uggerhøj

Relateret indhold