Colourbox
08.04.22 DI Life Science Nyheder

Industrien får nu en stemme i HERA

Ekspertgruppe i HERA åbner op for at industrien kan få en stemme.

Europa-Kommissionen har officielt åbnet for ansøgninger fra unionens virksomheder til at indgå i to ekspertgrupper, der skal rådgive EU's sundheds- og kriseberedskab Health Emergency Preparedness and Response Authority (HERA).

EU-Kommissionen oprettede i september 2021 HERA for at forebygge, opdage og hurtigt sætte ind over for sundhedskriser. HERA skal foregribe trusler og potentielle sundhedskriser gennem indsamling af efterretninger og opbygning af den nødvendige beredskabskapacitet. HERA skal blandet andet have ansvaret for at opbygge medicinske beredskabslagre og sikre støtte til udvikling, produktion og indkøb af medicinske modforanstaltninger samt skabe vellykkede offentlige-private samarbejder.

Læs også: DI Life Science i høringssvar: Vi støtter oprettelsen af HERA

I DI Life Science er vi positive overfor, at industrien nu får mulighed for aktivt at indgå i agenturet, da samarbejdet mellem myndigheder og life science industrien netop har været afgørende for håndteringen af den aktuelle sundhedskrise med covid-19.

Vi er nødt til at have et europæisk, permanent sundhedskrise-agentur, der arbejder tæt sammen med industrien. Og her er autonomi og evnen til at samarbejde helt afgørende, for i kriser betyder hurtig beslutningstagning og eksekvering alt Peder Søgaard-Pedersen, Underdirektør

HERA skal endvidere bidrage til at sikre, at der i tilfælde af en sundhedskrise udvikles, fremstilles og distribueres lægemidler, vacciner og andre medicinske modforanstaltninger (eksempelvis handsker og mundbind), hvilket der ofte var mangel på i den indledende fase af indsatsen mod coronavirus. HERA's aktiviteter får et budget på 6 mia. EUR fra den nuværende flerårige finansielle ramme for perioden 2022-2027, hvoraf en del vil udgøres af supplerende midler fra NextGenerationEU.

HERA’s seneste ekspertgrupper som sidste del af, hvad der efter coronapandemien, har udviklet sig til en større omorganisering af EU’s overordnede sundhedsberedskab. Transformationen begyndte i november 2021, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen sin årlige tale ”Unionens tilstand 2021” satte hun fokus på, hvordan en europæisk sundhedsunion skal forhindre, at en sygdom igen kan medføre en global pandemi.

Læs også: Von der Leyen vil hindre ny pandemi med sundhedsunion

Rikke Bruun Uggerhøj
Skrevet af:

Rikke Bruun Uggerhøj

Relateret indhold