Foto: Getty Images
06.04.22 DI Life Science Nyheder

Lægemiddelstyrelsen med ny strategi

Lægemiddelstyrelsen præsenterede i denne uge en ny strategi for styrelsen for perioden 2022-26. Strategien omfatter blandt andet nye pejlemærker for bedre brug af sundhedsdata og ny teknologi.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Lars Bo Nielsen, præsenterede den 5. april 2022 en ny strategi for styrelsen.

Det fremgår af styrelsens hjemmeside.

Strategien vil i højere grad end tidligere fokusere på brug af ny teknologi samt bedre brug af sundhedsdata. Et område, som direktør Lars Bo Nielsen, der tiltrådte i august sidste år, har store forventninger til;

"Lægemiddelstyrelsen skal blive endnu skarpere til at bruge data og ny teknologi på en intelligent måde. Dette fokus skal forbedre vores faglige vurderinger og processer og understøtte et life science-økosystem til gavn for borgere, dyr og samfund. Vi er allerede nået et godt stykke, men jeg er overbevist om, at vi kan udvikle os endnu mere i takt med, at digitale værktøjer og sundhedsdata i det hele taget får større betydning," siger Lars Bo Nielsen, direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Værdiskabende vidensdeling og sagsbehandling
  • Lægemiddelstyrelsen vil investere i dialog og kommunikation med borgere og samfund, så vi bliver den primære kilde til viden om lægemidler og medicinsk udstyr.
  • Styrelsen vil bruge vores høje faglighed til at sikre kvalitet og leverancer til tiden.
Bedre brug af data og ny teknologi
  • Styrelsen vil styrke anvendelsen af data og ny teknologi til at understøtte faglige vurderinger og effektive processer.
  • Lægemiddelstyrelsen vil understøtte innovation i life science økosystemet.
International engagement
  • Lægemiddelstyrelsen vil øge vores indflydelse i relevante internationale fora for at forbedre rammerne for udvikling og anvendelse af lægemidler og medicinsk udstyr.
  • Styrelsen vil styrke og udbygge vores bilaterale samarbejder.
Fantastisk arbejdsplads
  • Styrelsen vil videreudvikle en fantastisk arbejdsplads med psykologisk tryghed som en grundlæggende forudsætning.
  • Lægemiddelstyrelsen vil videreudvikle en bæredygtig arbejdsplads med fleksibilitet og udviklingsmuligheder for at tiltrække og fastholde medarbejdere og ledere.

Læs hele strategien

Download

Lægemiddelstyrelsens strategi løber fra 2022-2026.

Læs mere om strategien på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Rikke Bruun Uggerhøj
Skrevet af:

Rikke Bruun Uggerhøj

Relateret indhold