Foto: Getty Images
10.05.22 DI Life Science Nyheder

DI lancerer nyt inspirationskatalog: Sæt innovationskraften fri i den offentlige sektor

Dansk Industri har offentliggjort et katalog med gode eksempler på, at innovative teknologier og løsninger fra virksomhederne spiller en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige sektor.

Danmark har en stolt tradition med at samarbejde. Som et lille land har vi igennem historien vist vores værd ved at stå sammen, udvikle os og spille hinanden gode. Dansk Industri kæmper for, at offentlig privat samarbejder skal udvides og udvikles, og for at private virksomheder skal have chancen for at spille med – på fair vilkår i fri konkurrence.

Et stærkt samarbejde mellem den offentlige sektor og erhvervslivet er med til at udvikle og effektivisere de offentlige services. Konkurrence om de offentlige opgaver er med til at sikre, at der sker en løbende effektivisering og innovation i leveringen af den skattefinansierede velfærd. Når private virksomheder får mulighed for at byde ind på de skattefinansierede opgaver, kan deres erfaringer, arbejdsgange, teknologiske løsninger mv. bidrage til at udvikle velfærden.

Læs også: DI: Stærkt sundhedsudspil overser offentlig-privat samarbejde

Innovationskataloget sætter særligt fokus på offentligt private samarbejde inden for områderne velfærdsteknologi, grøn omstilling og bæredygtigt byggeri. Inden for velværdsområdet offentligt privat samarbejde særligt vigtigt, da det kan bidrage til at fremtidssikre danskernes sundhed gennem blandt andet modernisering af sundhedsvæsnets digital infrastruktur. Derudover bidrager offentlig privat samarbejde til øget brug af ny teknologi kan både frigive tid og ressourcer til velfærdens kerneopgaver.

Læs hele kataloget her

Innovationskatalog

Relateret indhold