Ny sundhedsaftale skal styrke nærheden og brugen af digitale løsninger i sundhedsvæsenet

Regeringen er med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blevet enige med et bredt flertal om en sundhedsreform under overskriften "Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen".

Et hovedformål med aftalen er at ruste sundhedsvæsnet til det stigende antal ældre og patienter med kroniske sygdomme og psykiske lidelser.

Partierne Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne samt seks løsgængere, som indtil for nylig var DF'ere, er med i aftalen.

Økonomi
Der skal afsættes i alt 1,3 milliarder kroner perioden 2022-2025 og herefter 387 millioner kroner varigt om året til "at løfte indsatsen i det nære sundhedsvæsen og gøre sundhedsvæsenet mere robust".

Midlerne vil blive udmøntet i en aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Aftalepartierne er derudover enige om at afsætte en pulje på fire milliarder kroner i perioden 2023-2028 til nærhospitaler.

Omstilling til det nære sundhedsvæsen
Aftalepartierne er enige om, at en styrket indsats for særligt ældre, mennesker med kroniske sygdomme og psykiske lidelser forudsætter en omstilling fra behandling på sygehusene til indsatser i det nære sundhedsvæsen, herunder almen praksis.

Denne del af aftalen indeholder følgende punkter:

• Kvalitetspakker skal sikre adgang til kommunale sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet 
• Nærhospitaler til behandling tættere på patientens hjem
• Vision om mere behandling i eget hjem med digitale løsninger
• Patientansvarlig læge eller anden sundhedsperson
• Apotekernes rolle i det nære sundhedsvæsen og adgang til lægemidler

Flere læger til almen praksis og bedre lægedækning
Den praktiserende læge spiller en nøglerolle i det danske sundhedsvæsen, og en stærk almen praksis er en afgørende forudsætning for, at den nødvendige omstilling fra behandling på sygehusene til indsatser i det nære sundhedsvæsen kan lykkes. Aftalepartierne er enige om en politisk målsætning om mindst 6.500 speciallæger i almen medicin i Danmark senest i 2035.

Derfor er aftalt følgende initiativer for almen praksis:

• Mål om mindst 6.500 speciallæger i almen medicin i 2035
• Særlig indsats for flere læger til områder med lægemangel
• Analyser af forskellige modeller for vagtlægeordningerne

Data og digitalisering 
Bedre udnyttelse af data og digitale løsninger er en central del af omstillingen til et nært, fleksibelt og robust sundhedsvæsen med løbende kvalitetsudvikling.

Derfor er aftalt følgende tiltag:

• Bedre brug af data til kvalitetsudvikling af indsatser i det nære sundhedsvæsen
• Deling af data som en forudsætning for sammenhængende forløb
• Forskning som grundlag for fremtidens patientbehandling

Hurtig og mere målrettet indsats i hele landet
Der er stadig geografisk forskel på, hvor hurtigt akut hjælp når frem. Aftalepartierne er enige om, at alle borgere skal kunne føles sig trygge ved, at hjælpen kommer hurtigt frem ved akut behov, uanset hvor i landet man bor.

Derfor er aftalt følgende:

• Styrket akutindsats i hele landet
• Hjertestartere og akutløbere

Medarbejderen i centrum 
Uden tilstrækkeligt med personale er der ingen plads til god omsorg, pleje og behandling.

Derfor er aftale disse punkter:

• Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet
• Bedre anvendelse og udvikling af sundhedspersonalets kompetencer
• Afdække patientklagesystemet

Mere lighed i sundhed
Sygdom rammer socialt skævt, og ulighed i sundhed starter tidligt i livet. I dag er der for mange børn og unge, som ikke trives.  Aftalepartierne er enige om, at udviklingen skal vendes gennem mere viden om børn og unges trivsel, og at mødet med sundhedsvæsenet ikke må forstærke den sociale ulighed i sundhed.

Her er initiativerne i denne del af aftalen:

• Udbygget ordning med vederlagsfri antipsykotisk medicin til patienter med skizofreni
• Rehabilitering for Parkinson, sclerose og hjerneskade
• Mere viden om børns sundhed og trivsel
• Målrettet indsats til sårbare familier fra sundhedsplejersken
• Bekæmpelse af ulighed i kræft
• De lovgivningsmæssige rammer for folkesundheden

Globale og sektoroverskridende sundhedstrusler
Antibiotikaresistens er en af nutidens største sundhedstrusler. Det kræver handling på internationalt niveau her og nu. Aftalepartierne er enige i, at Danmark forsat skal gå forrest i kampen mod antibiotikaresistens, blandt andet med de midler, der i forvejen er afsat på kommende finanslove til samarbejde med International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (ICARS) - en selvejende institution, som hjælper lande med at udvikle omkostningseffektive og implementerbare løsninger mod antibiotikaresistens og understøtter at viden bliver til handling. 

Derudover skal sundhedsvæsenet fortsat bidrage til kampen mod klimaforandringer. Regeringen vil invitere regionerne til drøftelser om regionernes CO2-aftryk, og hvordan reduktioner af sundhedsvæsenets CO2-udledninger konkret realiseres.

DI Life Science roser forslagets fokus og ambitioner for blandet andet nationale kronikerplaner, øget brug af behandling i patienternes eget hjem gennem digitale løsninger, samt bedre brug af sundhedsdata og deling af sundhedsdata på tværs af sektorer.  Dog efterlyser DI Life Science konkrete forslag til at løse de strukturelle udfordringer som det danske sundhedsvæsen står overfor.

Aftalen kan hentes her.