Colorbox
16.10.23 DI Life Science Nyheder

Anbefalinger til kompetenceudvikling og efteruddannelse i life science-industrien

Nye anbefalinger skal bidrage til mere kvalificeret arbejdskraft i life science. Et centralt element er at imødegå barrierer for adgangen til kompetenceudvikling i SMV’erne.

Adgangen til højt kvalificeret arbejdskraft er et afgørende konkurrenceparameter for den

videnstunge life science-industri i Danmark. Allerede i dag er manglen på arbejdskraft akut, og udfordringen forventes kun at blive større i de kommende år. Derfor nedsatte man en arbejdsgruppe som en del af life science strategien fra 2021, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan man med kompetenceudvikling og efteruddannelse kan sikre fremtidens arbejdskraft indenfor life science.

Arbejdsgruppen peger på, at arbejdskraften skal matche den udvikling life science-industrien imødegår med mere avanceret produktion, nye teknologiske muligheder og nye forskningsdiscipliner.

Styrk SMV’er med færre barrierer for kompetenceudvikling

Et særligt fokusområde er SMV’ernes adgang til kompetenceudvikling, da man her ser markant større barrierer, bl.a. på grund af færre midler til kompetenceudvikling, og at det kan være sværere at afsætte tid i mindre virksomheder, da det ofte kan betyde udskydelse af opgaver, eller at de må takke nej til nye opgaver.

SMV’er udgør langt størstedelen af life science-virksomhederne i Danmark. Hvis ikke de får gavn af nødvendige kompetenceløft for at imødekomme fremtidens nye teknologiske muligheder og stigende markedsbehov, ender vi i et scenarie med manglende vækst og innovation. Derfor er det helt centralt, at vi fremadrettet gør mere for at få dem med Peder Søgaard-Pedersen, Branchedirektør

Arbejdsgruppen anbefaler bl.a.:

  • At udbyderne af kompetenceudvikling bør arbejde for at udvikle udbud, der kan tilrettelægges mere tilgængeligt for små og mellemstore virksomheder, f.eks. via tilrettelæggelsen af særlige uddannelsesudbud, som tilpasses SMV’ers udfordringer.
  • At udbyderne af kompetenceudvikling og relevante partnere har særlig opmærksomhed på at formidle muligheder for efter- og videreuddannelse til SMV’er, f.eks. ved at etablere uddannelsesvejledning målrettet dem.
  • At mulighederne for bedre at understøtte SMV’ernes deltagelse i kompetenceudvikling undersøges, f.eks. via kompetencepuljer eller udvidelse af eksisterende programmer hos bl.a. Erhvervsstyrelsen.

Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter for DI, brancheforeninger, fagforeninger, uddannelses- og videns institutioner.

Læs hele rapporten fra arbejdsgruppen her

Relateret indhold