Debat: Sæt mennesket i centrum og digitalisér høreområdet
Resultater fra Region Nordjylland viser, at den digitale hørevisitation er mere omkostningseffektiv, lige så patientsikker og af samme høje kvalitet, endog med lidt højere tilfredshed, som de traditionelle konsultationer.
(Debatinglægget blev bragt den 03/03/23 i Medwatch)
I dag er det World Hearing Day, hvor WHO – med god grund – sætter fokus på udfordringen ved høretab.
Over 5 pct. af verdens befolkning lider ifølge WHO af invaliderende høretab. WHO anslog i 2021, at 1 ud af 5 lever med høretab. Og i 2050 estimeres det, at over 700 mio. mennesker verden over – eller hver tiende – rammes af høretab. Samtidig har WHO i et studie fra 2016 angivet hørenedsættelse som den tredjehyppigste årsag på verdensplan til leveår med sygdom.
Zoomer vi ind på Danmark, så antager Sundhedsstyrelsen, at omkring 15 pct. af alle danskere over 15 år – svarende til ca. 720.000 personer – har problemer med hørelsen i større eller mindre omfang. Det skal sammenholdes med, at cirka 300.000 danskere skønnes at have høreapparat.
Den hyppigste form for hørenedsættelse er aldersrelateret hørenedsættelse – og hyppigheden stiger med alderen. Sundhedsstyrelsen anslår således, at ca. 50 pct. af danskerne på 75 år eller derover lider af hørenedsættelse. Og antallet af borgere med høretab vil kun stige i takt med, at vi bliver stadig flere ældre borgere.
Derfor er det afgørende, at danskere med høretab modtager den rette behandling. Høretab kan få store konsekvenser for ens livskvalitet, men også for samfundet; ubehandlet høretab øger risikoen for isolation, ensomhed og depression, ligesom høretab endda er en risikofaktor i forhold til udvikling af demens. Høretab forringer også arbejdsevnen og er forbundet med tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Hvis så stor en andel af befolkningen skal have bedre behandling, kræver det en langt mere effektiv og træfsikker patienthåndtering. Derfor skal vi have sat turbo på digitaliseringen af høreområdet på nationalt plan. Digital visitation og data- og videodeling kan f.eks. bruges til at aflæse audiogrammer (høretests), uanset hvor man befinder sig, når høretab skal diagnosticeres. Den digitale visitation til høreapparat kan med langt færre fysiske besøg og endnu bedre efterbehandling dermed effektivisere hørebehandling betragteligt. Brugerens tilfredshed stiger med den form for hørebehandling; de oplever ganske enkelt at blive sat i centrum.
En ensartet model for digital visitation vil ikke alene gøre oplevelsen bedre for mennesket, den vil også gøre det nemmere for systemet, som vi alt andet lige også må betænke med gode løsninger. Muligheden for at udnytte kapaciteten hos både offentlige og private høreklinikker vil stige med færre besøg og mere præcis behandling. Samtidig mindskes den geografiske ulighed i sundhed, da visitationerne ikke kræver, at den enkelte borger transporterer sig til nærmeste klinik, der i visse egne af landet ligger mange kilometer væk.
Evidensen taler sit tydelige sprog: Resultaterne fra forskningsprojektet InHEAR (Innovation af Høreområdet og Effekt af Reform) i Region Nordjylland viser, at den digitale visitation er mere omkostningseffektiv, lige så patientsikker og af samme høje kvalitet, endog lidt højere tilfredshed, som de traditionelle konsultationer. Derfor bør InHear-resultaterne afspejles i Sundhedsstyrelsens kommende nationale kvalitetskrav og den digitale visitation bør udbredes på nationalt plan.
Høreområdet er et oplagt sted at digitalisere sundhedsvæsenet og give patienten større selvkontrol og valgfrihed.
Her er allerede velafprøvede løsninger, som har opbakning fra både brugere og industrien. Derfor opfordrer vi til, at netop dette område tænkes med i regeringens kommende strukturkommissionsarbejde.
Det ville i vores øjne være et logisk næste skridt i den helt nødvendige digitalisering af høreområdet.
