DI og Lundbeck: Danmark har brug for en mental saltvandsindsprøjtning
Mens rækken af tiltag for at forbedre folkesundheden er lang, har tiltagene for vores mentale helbred været for længe undervejs. Derfor er der brug for at sætte speederen i bund, så vi kan forebygge og opspore eksempelvis depression, skriver Thomas Klee og Peder Søgaard-Pedersen.
Depression er – når alt regnes med - den dyreste sygdom og den største hovedpine for vores samfund. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser nemlig, at sygdommen er årsag til mere end tre millioner ekstra sygedage om året. Det svarer til 13.000 fuldtidsstillinger. Og det i en tid, hvor vi har stor mangel på arbejdskraft. Tænk hvis vi kunne forebygge bare en brøkdel med en national plan for både forebyggelse, tidlig opsporing og mere effektiv behandling?
Højere priser på cigaretter, afgifter på søde sager, mere motion på skoleskemaet. Rækken af tiltag for at forbedre folkesundheden er lang. Men de fleste tager afsæt i vores fysiske helbred. Forebyggelsestiltag for vores mentale helbred har været for længe undervejs. Det skal naturligvis ikke være et enten eller, for både fysik og psyke fortjener opmærksomhed. Der er dog behov for ligestilling på området, så vores mentale helbred får ligeså høj prioritet som eksempelvis kræft og diabetes.
Efterårets politiske aftale om psykiatri og mental sundhed tog første vigtige skridt i den rigtige retning, og den nye SVM-regering har fulgt op med ambitionen om at afsætte flere midler til finansiering af hele Sundhedsstyrelsens oplæg til en 10-års plan for psykiatrien. En ambition vi deler og hilser meget velkommen. Der er nemlig brug for både forebyggelse og tidlig opsporing for at hindre et langvarigt forløb med eventuelle følgesygdomme, som koster for den enkeltes livskvalitet og for samfundet.
Den nye kortlægning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af sygdomme i Danmark – hvor depression indtager en kedelig førsteplads – burde give anledning til at sætte speederen i bund. Det haster med at få lavet tværsektorielle og evidensbaserede forløbsbeskrivelser for de mest udbredte sygdomme som depression. Så der sker et kvalitetsløft og sikres effektive patientforløb hele vejen fra den tidlige indsats i kommunerne til den højt specialiserede indsats.
Der er også brug for i langt højere grad at medtænke de dynamiske effekter af at investere i bedre psykisk sundhed. Det viser de store indirekte omkostninger med depression med al tydelighed. Vi skal med andre ord væk fra silotænkning og se investeringer i eksempelvis opsporing og behandling af depression som en investering for samfundet.
Og så skal vi for alt i verden holde fast i den klare nationale prioritering som psykiatriaftalen er et udtryk for, Her spiller både den enkelte, familie og venner, arbejdspladsen, studiet og foreningslivet en central rolle, hvis vi skal lykkes som samfund.
(Debatindlægget blev bragt i Altinget den 31.04.23).
