DI ønsker fokus på vækstvirksomheder i ny life science-strategi
Dansk Industri glæder sig over annonceringen af en ny life science-strategi. Fokus bør være på vækstvirksomheder, forskning og offentlig-privat samarbejde, lyder det fra DI’s life science-chef.
(Indlægget blev bragt i MedWatch den 21.02.2023).
SVM-regeringen tager fredag første spadestik i den arbejdsproces, der skal lede frem til en ny dansk life science-strategi, og det vækker glæde i Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI).
”Der er ingen tvivl om, at regeringen skal have stor ros for at anerkende life science-industriens i betydning i Danmark. Det gælder både med de to strategier, vi allerede har set (fra 2018 og 2021 red.), og den politiske hensigt om at lancere en ny strategi,” siger Peder Søgaard-Pedersen
Konkret samles fire topministre fra SVM-regeringen og Life Science Rådet, der består af en lang række topfolk fra life science-industrien og sundhedsvæsenet, på BioInnovation Institute til det første af en række møder, der skal være med til at indkredse de vigtigste prioriteter i den kommende life science-strategi.
Peder Søgaard-Pedersen peger på, at life science-brancen har oplevet stor vækst i de senere år og i dag repræsenterer over 20 pct. af den samlede danske vareeksport. En ny life science-strategi kan være med til at fortsætte udviklingen.
Han ser gerne, at den kommende strategi bygger videre på temaerne fra de to foregående og fokuserer på områder som forskning og udvikling, sundhedsdata, offentlig-privat samarbejde, kvalificeret arbejdskraft og internationalisering. Samtidig foreslår han, at der foretages en brugerevaluering i industrien af, hvad der har fungeret godt og mindre godt i de foregående to life science-strategier.
Noget af det, der ikke er med i den nuværende strategi, og som vi håber kommer med i den kommende strategi, er mere fokus på vækstlaget - altså mindre virksomheder og startups inden for life science-industrien. Det har vi en forventning om, at regeringen også vil kigge på Peder Søgaard-Pedersen, Branchedirektør
Permanent forskningsfradrag
Peder Søgaard-Pedersen peger på et permanent forsknings- og udviklingsfradrag på 130 pct. som et højt ønske hos life science-industrien.
Fradraget blev under coronapandemien midlertidig forhøjet til 130 pct. – dog med et loft på 50 mio. kr. over, hvor meget en enkelt koncern kunne få i merfradrag. I januar sidste år blev Socialdemokratiet sammen med Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne derudover enige om at gøre det forhøjede fradrag permanent på 130 pct. ved udløbet af den midlertidige ordning.
Men manglende finansiering betød dog, at aftalen aldrig trådte i kraft, og derfor faldt fradraget i stedet ved det seneste årsskifte til 108 pct.
Det er et ekstremt vigtigt rammevilkår, der kommer alle forskningsintensive virksomheder til gavn, men det er særligt vigtigt for life science-industrien, fordi den står for den største andel af private investeringer i forskning og udvikling. Samtidig er det den branche, hvor der er den stærkeste kobling mellem forskning og nye produkter Peder Søgaard-Pedersen, Branchedirektør
Derudover fremhæver han offentlig-privat samarbejde som et afgørende fokusområde i udarbejdelsen af en ny life science-strategi.
”Spørgsmålet om offentlig-privat samarbejde - særligt med fokus på de udfordringer, som sundhedsvæsenet står i – er den sværeste nød at knække. Der er flere udfordringer, men noget af det, der står og blinker allermest lige nu, er arbejdskraftsudfordringen,” siger Peder Søgaard-Pedersen.
Han peger på, at danske life science virksomheder kan levere løsninger, der kan aflaste sundhedspersonalet, men at udfordringen i dag er at få dem bragt i spil.
”Det handler blandt andet om, hvordan man bliver bedre til offentlige indkøb i sundhedsvæsenet. Det er noget, som vi håber på, at life science-rådet vil kigge på. Vi skal blive bedre til det, fordi vi gerne vil løse en konkret udfordring sundhedsvæsenet, men selvfølgelig også fordi, at de løsninger, der måtte komme ud af det i Sundhedsvæsenet, får det perfekte udstillingsvindue til resten af verden,” siger Peder Søgaard-Pedersen.
Internationalt fokus
Den seneste life science-strategi fra 2021 havde blandt andet til formål at styrke det internationale myndighedssamarbejde og at styrke Danmarks sundhedsdiplomati.
At life science-industrien er en global sektor understreges af, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fredag vil være med til ”kickstarten” af arbejdet med den kommende life science-strategi sammen med erhvervsministeren, indenrigs- og sundhedsministeren og uddannelses- og forskningsministeren.
Der er blevet brugt en del penge på sundhedsdiplomati og tidlig interesseaftales i forhold til internationale rammevilkår i den nuværende strategi. Eksempelvis omkring europæisk regulering og beskyttelse af patentrettigheder. Det håber vi fortsætter Peder Søgaard-Pedersen, Branchedirektør
”Det er en ekstremt globaliseret sektor, så internationale rammevilkår er helt afgørende for de virksomheder, der er i Danmark. Samtidig har sundhedsdiplomatiet, hvor Sundhedsministeriets internationale ansatte i samarbejde med Eksportrådet i Udenrigsministeriet hjælper danske virksomheder med at komme ud på eksportmarkederne også enormt stor værdi. Det ser vi gerne fortsat finansieret fremadrettet,” siger Peder Søgaard-Pedersen.
Du ser ikke en risiko for, at man kan blive så optaget af internationale forhold og sundhedsdiplomati, at man overser nogle af de rent danske rammevilkår?
”Det er klart, at der skal være en balance i det. Danmark er udgangspunktet for den eksport, som vi er så tilfredse med. Der skal jo være gode vilkår her i Danmark til, at man kan vokse. Det er også derfor, vi peger på, at den kommende strategi bør fokusere på vækstlaget og de vilkår, der er for mindre og mellemstore virksomheder,” siger Peder Søgaard-Pedersen og tilføjer.
”Når det er så sagt, så er det også vigtigt, at der er en hjælpende hånd til at komme ud over landets grænser.”
