Foto: Dansk Industri
26.05.23 DI Life Science Nyheder

Regeringens sundhedspakke får ros men løser ikke kerneproblematik

Der er ifølge Lif og Dansk Industri masser af penge i regeringens nye sundhedspakke, men den løser ikke udfordringen med manglende hænder i sundhedsvæsenet.

(Dette er et uddrag fra MedWatch)

Et varigt løft på fem mia. kr. om året er en markant forbedring af sundhedsvæsenet, men det løser ikke alle problemer, og særligt manglen på sygeplejersker bliver ikke adresseret.

Det er nogle af reaktionerne fra brancheorganisationen Lif samt Dansk Industri, efter regeringen har fremlagt en ny sundhedspakke tirsdag morgen.

Det var både statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og sundhedsminister Sophie Løhde (V), som fremlagde sundhedspakken, som også indeholdt en kræftpakke 5, på et pressemøde på Rigshospitalet.

 

Ingen løsning på rekrutteringsproblemer

Hos Dansk Industri glæder underdirektør for life science Peder Søgaard sig over, at regeringen nu forsøger at genoprette tilliden til kræftområdet herhjemme. Samtidig fandt han det også nødvendigt, at udfordringerne i psykistrien blev husket.

”Det er rigtig positivt, at der også kommer skub på den 10-årige psykiatriplan, som er helt afgørende for både patienter, pårørende og i det hele taget et mere robust sundhedsvæsen. Psykiatrien skal sidestilles med somatikken. Og det er den bestemt ikke i dag,” siger underdirektør i en skriftlig udtalelse, hvor han savner, at regeringen i samme ombæring havde fundet en løsning på manglen på sygeplejersker herhjemme.

 

Desværre indeholder regeringens sundhedspakke ikke konkrete tiltag for at håndtere arbejdskraftsudfordringen i sundhedsvæsenet. Her har DI og Danske Regioner foreslået en Teknologifond, der skal finansiere brug af ny teknologi, såsom kunstig intelligens og robotter til at aflaste sundhedspersonalet. Peder Søgaard-Pedersen, Underdirektør
Skrevet af:

Ulrich Quistgaard

Relateret indhold