Debat: Enkelte konkrete nationale tiltag kan vende udfordringer til potentiale for sundhedsvæsenet og virksomheder
Med få strukturelle initiativer og med løsninger fra virksomheder kan det offentlige sundhedsvæsen blive endnu mere robust og bæredygtigt. Vi har samlet nogle konkrete løsningsforslag, mens vi afventer kommissionerne.
(Dette er et debatindlæg fra Sundhedsmonitor).
Innovative, teknologiske og digitale løsninger har i mange år været drivende for udviklingen af sundhedsvæsenet og patientbehandlingen. Samtidig findes der adskillige løsninger, der understøtter sundhedspersonalet i en hurtigere og mere præcis diagnostik og behandling af patienterne.
Derudover har vi i Danmark et økosystem af startups, SMV’er, etablerede virksomheder og udviklingsmiljøer, som udvikler digitale og teknologiske løsninger eller medicinsk udstyr, der afprøves og færdiggøres i samarbejde med dele af sundhedsvæsenet. Løsninger der bl.a. kan bidrage til at løse sundhedsvæsenets nok største udfordring på både kort og lang sigt – nemlig mangel på arbejdskraft.
Men det er en stor udfordring, at løsninger med dokumenteret effekt ikke skaleres og udbredes til hele landet, hvilket er en kendt udfordring som bl.a. også Robusthedskommissionen har fokus på i sit arbejde.
Den manglende skalering betyder, at sundhedsvæsenet langt fra høster gevinsterne af f.eks. forskningsmidler eller ressourcer til test og afprøvning. Samtidig får virksomhederne ikke skabt den vækst for Danmark, som de ellers har stort potentiale for at gøre.
Nye strukturer og nationalt overblik
Et par enkelte greb kan dog være med til at løsne den aktuelle fastlåshed.
Først og fremmest bør der skabes et nationalt overblik over offentligt finansierede forsknings- og innovationsprojekter samt et krav om en forudgående simpel markedsafdækning, der sikrer, at der ikke allerede findes eksisterende løsninger.
Derudover skal alle projekter, der direkte eller indirekte sigter mod udvikling af produkter og løsninger, der kræver certificering (CE, MDR mv.), mindst have én privat virksomhed med som partner i projektet.
For at sikre en bedre ressource- og kapacitetsudnyttelse samt en ensartet proces for spin-out og fortolkning af lovgivningen (statsstøtteregler mv.) bør der etableres én national juridisk enhed på tech-transfer området.
Færre udbud fokuseret på laveste pris, men mere samarbejde
Hvis nye, innovative, danskudviklede sundhedsløsninger for alvor skal kunne gøre sig gældende i udlandet, skal det danske sundhedsvæsen kunne bruges som udstillingsvindue for life science-løsninger.
Regionernes indkøbspraksis begrænser imidlertid efterspørgslen efter de nye løsninger – også selvom businesscasen er veldokumenteret inden for få år.
En del af forklaringen skal findes i regionernes indkøbsstrategi, der har et stort fokus på økonomiske besparelser.
Det er i udgangspunktet fornuftigt, at regionerne bruger udbud til at reducere omkostningerne, men det er et problem, hvis et entydigt fokus på at reducere indkøbsprisen betyder øgede afledte omkostninger i andre dele af organisationen eller i kommunerne. Efter mange års drøftelser, er det tid til, at vi tager direkte handling.
Lånepulje og værdibaserede indkøb
Regionerne bør derfor opsætte et klart mål om, at der over en femårig periode opnås afledte effekter som f.eks. frigørelse af arbejdskraft eller reduktion af indlæggelsestid for en samlet værdi af mindst to mia. kr. på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis.
Det kan ske gennem udfordringsdrevne, værdibaserede indkøb af digitale og teknologiske løsninger eller medicinsk udstyr.
For at løse det midlertidige likviditetsproblem, som de nye løsninger kan give, bør der etableres en lånepulje til evt. forøgede initialomkostninger til effektinvesteringer. Lånene skal derefter betales tilbage over en 3-4 årig periode.
Tankerne om værdibaserede indkøb er ikke nye, men er desværre endnu ikke rigtig omsat fra tale til handling.
Ligesom regionerne bør samarbejde og koordinere forsknings- og innovationsprojekter, bør de også styrke det tværregionale samarbejde om udbud. I stedet for at hver eneste region selv skal gennemføre egne udbud inden for alle områder, bør det være muligt at indarbejde købsoptioner for de andre regioner.
Den enkelte region bør selv vælge den udfordring, der er vigtigst for dem, men de skal være forskellige. På disse måder kan vi få løst udfordringer i sundhedsvæsenet langt hurtigere, og samtidigt skaleret nogle af løsningerne.
Der er også andre initiativer, som regeringen og regionerne med fordel kunne sætte igang, herunder en systematisk gennemgang af de kliniske retningslinjer for at sikre, at de ikke uden tungtvejende faglige årsager forhindrer udvikling og brug af teknologiske løsninger og digitale behandlingsformer (digital therapeutics).
Faktisk kan vi med disse få konkrete initiativer begynde at ændre den kultur og praksis, som i dag gør det svært for os at høste gevinsterne af det offentlig-private samarbejde på sundhedsområdet.
Forslagene vil skabe et mere bæredygtigt sundhedsvæsen til gavn for både borgere, sundhedspersonale, virksomheder og dermed for Danmarks økonomi og fortsatte styrkeposition inden for Life Science.
Samtlige forslag kræver dog, at vi løser udfordringerne i fællesskab. Især hvis vi vil undgå at gøre det svært for os selv at lykkes.
