Debat: Udrul digital visitation på høreområdet til alle fem regioner
Vi er nødt til at se på, hvordan vi fremmer digitalisering og anvendelse af nye sundhedsteknologier, som gør læger, sygeplejersker og andre faggrupper i stand til at hjælpe flere patienter, hvis vi skal sikre et robust og bæredygtigt sundhedsvæsen.
(Dette er et debatindlæg fra Sundhedsmonitor).
Det danske sundhedsvæsen spiller en helt afgørende rolle i vores velfærdssamfund og har derfor naturligt også en stor politisk bevågenhed.
Men som det er de fleste bekendt, så er vores sundhedsvæsen udfordret – eller som regeringen formulerer det i kommissoriet til Sundhedsstrukturkommissionen:
»Det danske sundhedsvæsen er presset. Stadig flere borgere får behov for pleje og behandling fra flere dele af vores sundhedsvæsen, og der mangler allerede i dag medarbejdere, mens udviklingen i arbejdsstyrken betyder, at vi ikke kan rekruttere os ud af problemstillingerne. […] Borgerne oplever derfor ofte store forskelle i sundhedstilbud på tværs af landet og der er alt for ofte ikke nogen rød tråd i deres forløb på tværs af specialer og myndighedsskel.«
Kort sagt: De demografiske ændringer sætter sine tydelige spor.
Vi er derfor nødt til at se på, hvordan vi fremmer digitalisering og anvendelse af nye sundhedsteknologier, som gør læger, sygeplejersker og andre faggrupper i stand til at hjælpe flere patienter, hvis vi skal sikre et robust og bæredygtigt sundhedsvæsen.
Demografien slår igennem
Zoomer vi ind på høreområdet, så antager Sundhedsstyrelsen, at omkring 15 pct. af alle danskere over 15 år – svarende til ca. 720.000 personer – har problemer med hørelsen i større eller mindre omfang.
Også her slår demografien igennem, idet et stigende antal borgere med varigt høretab presser den sundhedsfaglige kapacitet på høreområdet, hvilket igen påvirker ventetiden på behandling.
Helt konkret er ventetiden steget de seneste måneder og er oppe på mere end ét år nogle steder i landet. Mere end 15.000 personer venter pt. på behandling – og her taler vi alene om dem, der venter på deres første besøg på høreklinikken for at kunne få et høreapparat indenfor det offentlige system.
Ved andet besøg udleveres høreapparaterne – her er der også ventetid.
Derudover er der mange steder også lang ventetid hos øre-næse halslægerne, som visiterer patienterne til behandling, og her ville digital visitation hjælpe.
Bekymret for at høreapparatet sætter ud
En af dem, der venter, er Anette på 40 år. Hun er erhvervsaktiv og helt afhængig af, at hendes høreapparat virker , så hun kan udføre sit arbejde. Garantien på hendes høreapparater udløb i juli 2022, og hun har først en tid til fornyelse her i efteråret 2023.
Uden høreapparat kan hun ikke fungere på arbejdet, da hun kommunikerer med patienter og kollegerne, ligesom hun bliver svimmel, og hendes tinnitus bliver mere voldsom, hvis hun ikke har lyd på høreapparatet.
Hun går derfor og er bekymret for, at høreapparatet sætter ud. Da hun har et kompliceret høretab, kan hun ikke gå til det private, som reglerne er i dag. Anette er blot ét eksempel blandt de +15.000 personer, der venter på behandling.
Patientsikker og af samme høje kvalitet
Lang ventetid har store konsekvenser for rigtig mange mennesker. Det vil give nedsat livskvalitet for den enkelte og øge risikoen for ensomhed og følgesygdomme.
Samfundskonsekvensen kan blive udfordringer med at fastholde mennesker med høretab på arbejdsmarkedet. Stik imod regeringens intentioner om at flere skal arbejde mere.
Med flere ældre i fremtiden og flere unge, der udsætter deres ører for støj, bliver behovet for både behandling og forebyggelse af høreproblemer kun større.
Digital visitation er et eksempel på, hvilken vej vi er nødt til at gå.
Forskningsprojektet InHear (Innovation af Høreområdet og Effekt af Reform) i Region Nordjylland viser, at den digitale visitation er mere omkostningseffektiv, lige så patientsikker og af samme høje kvalitet.
Men dette til trods, kniber det stadig, når det kommer til skalering. Det er imidlertid en helt grundlæggende forudsætning, at vi – når den nødvendige dokumentation foreligger – også er i stand til at skalere de effektive løsninger, hvis vi skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen.
I det konkrete tilfælde kunne man med fordel udrulle digital visitation på høreområdet til alle fem regioner, når sundhedspakken til et varigt kvalitetsløft på sundhedsområdet skal prioriteres.
Det vil sikre, at flere får glæde af det digitale tilbud, og påvirke ventelisterne positivt. Skaleringen vil også være med til at gøre op med den geografiske ulighed, der desværre er, i vores lille land.
Og så er vi tilbage ved regeringens egen formulering om behovet for mere ensartet kvalitet i behandlingen – uanset hvor i landet man bor. Digital visitation på høreområdet er en lavthængende frugt i fremtidens sundhedsvæsen.
