Få hjælp til eksportmuligheder gennem DI’s internationale forretningsnetværk
Som medlem af DI har du hjælpen lige ved hånden, når dine produkter eller ydelser rejser ud i verden. DI International Business Network står nemlig klar med en lang række tilbud, som kan styrke dig og din virksomhed i det globale marked.
Gennem netværket får du eksklusive invitationer til messer, konferencer, delegationer, rundbordsmøder, kurser og arrangementer i både ind- og udland leveret direkte i din indbakke via netværkets mailingliste. Her vil du også modtage aktuel viden om de seneste økonomiske trends og tendenser for Danmarks vigtigste eksportmarkeder, så du altid er opdateret på de nyeste informationer om markedets udvikling.
Du har mulighed for at vælge hvilke globale regioner samt dele af life science-industrien, der er særligt relevant for din virksomhed ud fra de fire kategorier: Digitalt Health, Medical Devices, Pharma og Rehab. Arbejder din virksomhed på tværs af brancher, er der også mulighed for at tilvælge andre interesseområder.
Netværket er et gratis tilbud for alle virksomheder, der arbejder med det globale marked. Den eneste forudsætning er, at din virksomhed er medlem af DI.
Læs mere om kommende arrangementer her og tilmeld dig DI International Business Networks mailingliste her.