Danmark skal med på vognen og prioritere kvinders sundhed
Vi skal investere i et videnscenter for kvinders sundhed, så vi får dedikeret forskning på området.
Bragt i Berlingske 12. August 2024
Tre euro i afkast pr. euro investeret – det er vel en no-brainer? Det skulle man tro.
Men selvom der er en klar samfundsmæssig interesse i at investere langt mere i kvinders sundhed, er det et område, der historisk og globalt har været underprioriteret.
I januar 2024 udgav McKinsey en rapport, der sætter lys på potentialet. I gennemsnit tilbringer kvinder 25 procent mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd.
Globalt kan der realiseres over en billion dollar i vækst, hvis kvinders sygdomme blev prioriteret og håndteret på højde med mænds.
Danske kvinder har færrest forventede raske leveår i hele Europa. Dette er en alarmerende statistik, der kræver politisk, samfundsmæssig og sundhedsfaglig opmærksomhed.
Vi er dygtige til forskning og udvikling i Danmark, og der er stigende opmærksomhed på problematikker og udfordringer forbundet med kvinders sundhed. Men vi har brug for politisk handlekraft med et højere ambitionsniveau. For sammenlignet med vores nordiske nabo Norge er vi langt bagud, når det kommer til kortlægning af, hvor lægevidenskabens blinde vinkler har konsekvenser for kvinders sundhed.
Den norske regering var de første i norden, der nedsatte et udvalg til at se på kvinders sundhed og ulighed i diagnose, behandling og forskning. De udgav en rapport i 2023.
I Norge har de et nationalt forskningsprogram dedikeret til kvinders sundhed. Dette program har allerede ført til vigtige opdagelser og forbedringer i behandlingen af kvindespecifikke sundhedsproblemer.
I både USA, Canada, Australien og det meste af Europa har man lagt en politisk dagsorden for at kortlægge den manglende forskning og viden om, hvordan kvindekroppen reagerer anderledes på medicin, og hvilke andre symptomer kvinder kan have i forbindelse med sygdom.
Kvinder har ofte andre symptomer og bivirkninger end mænd, hvilket kan føre til forsinket diagnose og behandling af en række sygdomme. Et eksempel på et område hvor der er et stort potentiale, er i udredning og behandling af migræne. Det er en sygdom, der er skyld i mere end 700.000 tabte arbejdsdage om året i Danmark, og en sygdom, der er over dobbelt så udbredt hos kvinder som hos mænd.
De samfundsøkonomiske konsekvenser er selvsagt store. Kvinder udgør halvdelen af befolkningen og har syv ekstra sygedage om året i gennemsnit, samtidig med en fordoblet risiko for bivirkninger på tværs af alle lægemiddelklasser. Dette betyder ikke kun øgede sundhedsudgifter, men også tabt produktivitet og livskvalitet.
Vi skal have Danmark med på vognen for bedre kvindesundhed. Det kræver politisk handling og investering i et videnscenter for kvinders sundhed, så vi får dedikeret forskning til kvinders sundhed.
Og så skal den nye viden integreres i uddannelsen af læger og sundhedspersonale. Ved at gøre dette kan vi ikke kun forbedre kvinders sundhed og livskvalitet, men også skabe et sundere og rigere samfund for alle.
Lad os tage ansvar og sikre, at Danmark ikke længere halter bagefter, men bliver en frontløber i kampen for kvinders sundhed.
