EU vil tilbage i førersædet: Forskning skal hjem til Europa
I et udspil lægger EU-toppen an til at øge investeringer og jagte ”banebrydende grundforskning”. Ifølge DI er det ”det helt rigtige”, at EU blander sig.
Bragt i MedWatch 16. September 2024.
Efter i flere år langsomt at være drænet ud af Europa skal forskning og udvikling nu tilbage i front i EU-landene.
Det er den klare og håndfaste konstatering, når EU’s magtfulde embedsværk – Europa-Kommissionen – indenfor de kommende måneder for alvor trækker i arbejdstøjet.
”Vi vil øge vores forskningsudgifter for at fokusere mere på strategiske prioriteter, på banebrydende grundforskning og disruptiv innovation og på videnskabelig ekspertise,” konstaterer kommissionsformand Ursula von der Leyen, der nu vil sætte flere muskler bag europæisk forskning.
I praksis indgår forskningsoprustningen som led i et sæt såkaldte “politiske guidelines” udgivet i midten af juli. Her fremgår det, at Kommissionen bl.a. vil ”udvide Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Innovationsråd.”
Meget forsimplet udgør det 31 sider lange udspil Ursula von der Leyens sigtelinjer, når hun over de kommende fem år får endnu en periode som øverste chef for Europa-Kommissionen, der har serveretten i EU-lovgivning.
Allerede nu følges de europæiske ambitioner tæt blandt danske life science-aktører. Én ting er nemlig sikkert, bemærker underdirektør i DI Life Science, Peder Søgaard-Pedersen:
“Det er det helt rigtige, at man nu blander sig på europæisk niveau.”
Sakker bagud
Spørgsmålet om at fastholdelse af forskning og udvikling (F&U) har længe været et ømt punkt for life science-industrien. Mindre og fragmenteret offentlige og private investeringer i udvikling blev for nyligt fremhævet i en længe ventet rapport forfattet af den tidligere italienske premierminister og europæiske centralbankdirektør Mario Draghi, der anså udviklingen som en af årsagerne, der ”ligger til grund for EU’s nye konkurrencekløft”.
Presset er dog ikke nyt. Blandt symptomerne har man fundet opgørelser over kliniske forsøg, hvor brancheorganisationen Lif allerede i 2021 kunne konstatere, hvordan Europa i perioden 2010 til 2020 var begyndt at sakke bagud sammenlignet med omverdenen.
I en analyse konstaterede organisationen, at mens antallet af forsøg i Østasien i gennemsnit var vokset med 7,5 pct. om året, var antallet i samme periode faldet med 1,3 pct. årligt i Europa.
I dag – cirka tre år senere – lægger handelspolitisk chef hos Lif, Thomas Klit Christensen, ikke skjul på, at opdyrkningen af grundforskning forsat er presset til et punkt, hvor det bør anses som en “helt central prioritet”. Ikke mindst på EU-niveau.
“Det er hele fundamentet for vores industri, og med den udvikling, vi har set de seneste år, er det vigtigt, at vi begynder at få skruet op og gjort Europa et attraktivt sted for grundforskning igen,” siger Thomas Klit Christensen.
Har vi sovet i timen i Europa her?
“Det er der ingen tvivl om. Vi har de seneste år set en tendens til, at Europa-Kommissionen har været meget egenrådig, når det gælder forskningsinitiativer – men det ser, ikke mindst med udmeldinger som denne, ud til, at de måske er på vej mod en mere inkluderende tilgang,” svarer Thomas Klit Christensen.
“Her kan man håbe, de tager stakeholdere (industri- og brancheaktører, red.) med ind i maskinrummet fremover.”
DI: Skal på banen på europæisk plan
Hos Dansk Industri ser Peder Søgaard-Pedersen også frem til, hvordan det kommende forskningsfokus kommer til at spænde af. Overordnet er life science en af de mest forskningstunge sektorer i dansk og internationalt erhvervsliv, bemærker han.
“Det er jo grundlaget for hele branche, så der er ingen tvivl om, at en styrkelse af europæiske forskningsmiljøer og offentligt-privatsamarbejde – som der bliver lagt op til – vil være utrolig positivt,” siger Peder Søgaard-Pedersen.
“Hvis vi skal op i en skala, hvor vi kan udvikle virksomheder og løsninger på globalt plan, er det også nødvendigt, at man kommer på banen på europæisk niveau.”
Presset på F&U i Europa er langt fra en teoretisk øvelse. Allerede i fjor betonede topchef i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, i et interview med MedWatch, at den danske life science-koncern fremover ville fokusere flere nye investeringer i USA end i Europa.
”Vi allerede har tabt så meget, at der kommer til at gå omkring ti år, inden vi kan konkurrere med USA – men hvis vi ikke får gjort det rigtigt nu, så bliver det først rigtig alvorligt for Europa,” advarede Lars Fruergaard Jørgensen og tilføjede:
”Jeg tror måske, at man kan indhente nogle af de andre industrier – men dette bygger på dyb grundforskning og akademisk aktivitet, og det tager tid.”
Et momentum-tab, der dog ifølge Ursula von der Leyen skal være fortid.
“Europa skal (...) være på forkant med den nye videnskab, teknologi og industri, som vil gøre den teknologiske revolution hurtigere og mere transformativ,” opsummerer hun.
Hvis Europa skal være konkurrencedygtig, er det nemlig nødvendigt at kickstate en “ny tidsalder med opfindelser og opfindsomhed”.
Det er endnu uklart, hvornår og hvordan Europa-Kommissionen i praksis vil styrke den europæiske forsknings- og researchbudgetter.
MedWatch har siden 10. september forsøgt at indhente kommentarer fra Europa-Kommissionen om, hvor meget det europæiske embedsværk i praksis forventer at øge de EU-relaterede forskningsudgifter. MedWatch har samtidig søgt svar på, hvor store dele af det nye forskningsfokus eventuelt vil blive øremærket til life science.
Kommissionen er ikke vendt tilbage på MedWatchs forespørgsel ved deadline for denne artikel.