DI og Medicoindustrien: Vi kan ikke blive ved med at spare os ud af sundhedsvæsenets udfordringer
En succesfuld implementering af sundhedsreformen og et fremtidssikret sundhedsvæsen kræver investeringer og ambitioner. Det matcher ikke politiske krav om besparelser på indkøb af sundhedsløsninger.
I fremtiden skal færre læger, sygeplejersker og sundhedspersonale behandle flere ældre og flere patienter med bl.a. kroniske sygdomme.
At dette dobbelte pres vil udfordre vores sundhedsvæsen og stille helt nye krav til vores tilgang til patientbehandling, er ikke nogen hemmelighed. Heldigvis er der bred enighed om, at øget digitalisering, hjemmebehandling og ikke mindst kunstig intelligens skal hjælpe os med at løse udfordringerne.
Således lancerede regeringen, KL og Danske Regioners før sommerferien et fælles ”Målbillede for udrulning og anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor”, ligesom disse nye teknologiske og digitale løsninger også udgør omdrejningspunktet i både Robusthedskommissionens rapport, sundhedsreformen og Life Science-strategien.
Så langt, så godt.
Desværre står især én udfordring i vejen for den videre implementering af et sundt, effektivt og ikke mindst digitalt sundhedsvæsen, og det er kravet om årlige besparelser på indkøb af alt fra toiletpapir, engangshandsker, senge, udstyr og digitale løsninger i regionerne på mindst 200 millioner kroner.
Sparekrav fører ikke til innovation
Det kan være fornuftigt nok at bruge udbud til at sikre en effektiv og omkostningsbevidst drift. Men regionernes nuværende indkøbsstrategi gør det ikke nemt at lykkes med innovation, når indkøbsafdelingerne alene bliver målt på deres evne til at efterleve de kontante krav om besparelser. Incitamenter til at spare på kort sigt fører sjældent til investering i innovative løsninger – snarere tværtimod. Præcis som man ikke får mere sundhedspersonale ved at reducere lønbudgettet, får man heller ikke flere og bedre digitale og teknologiske sundhedsløsninger ved at reduceret budgettet til indkøb af dem.
Derfor er politikerne nødt til at skifte spor i den økonomiske prioritering, når det kommer til regionernes indkøbsstrategi. Der skal ikke herske tvivl om, at innovative løsninger til eksempelvis patientmonitorering og hjemmebehandling vil frigøre tid og ressourcer hos sundhedspersonalet og dermed bidrage til, at vi kan behandle et stadigt stigende antal patienter. Men det kræver en vis portion realisme hos politikerne, hvis indkøbsafdelingernes målsætninger skal matche den politisk udpegede strategiske retning for vores sundhedsvæsen.
Sagt på en mere direkte facon: Besparelser på teknologi og digitale løsninger modarbejder den ønskede udvikling. Derfor er det nødvendigt med et paradigmeskifte i en ny indkøbsstrategi for regionerne, når den nuværende strategi udløber ved årsskiftet.
Brug for et kursskifte i indkøbsstrategien
Vi ønsker os en ambitiøs og løsningsorienteret strategi, hvor succesen for indkøbsafdelingerne ikke måles på evnen til sikre kortsigtede besparelser, men derimod en strategi, der entydigt støtter omstillingen af vores sundhedsvæsen med konkrete styringsmål og ikke blot luftige og ukonkrete formuleringer og hensigtserklæringer.
Et ambitiøst styringsmål kunne eksempelvis være Life Science Rådets målsætning om frigørelse af tid hos sundhedspersonalet svarende til 10.000 årsværk. Det vil sikre, at vi prioriterer tid og ressourcer mere effektivt og fokuserer på teknologiske løsninger, der direkte understøtter personalet og deres arbejdsopgaver.
På den måde kan vi sikre, at vi også fremover lever op til de politiske ambitioner for fremtidens sundhedsvæsen, baseret på Robusthedskommissionens, Sundhedsreformens og Life Science-strategiens anbefalinger om øget digitalisering og teknologisk innovation.
Uden et kursskifte i indkøbsstrategien bliver implementeringen af sundhedsreformen og omstillingen af sundhedsvæsenet en større og mere udfordrende opgave.
Bragt i Sundhedsmonitor 26. september 2025
