Omstilling af kronikerindsatsen må ikke blive til nye siloer

Sundhedsreformens nye streger er et godt udgangspunkt for at løse de mange strukturelle udfordringer for en bedre og mere sammenhængende kronikerindsats. Mennesker med kronisk sygdom skal fremover tilbydes en individuel plan, som sætter klare behandlingsmål for den enkelte og understøtter forebyggelse, effektiv behandling samt styrker patientens evne til at mestre sygdommen i eget hjem.

Men vi skal ikke bygge nye siloer.

Derfor er det centralt, at elementerne i et kronikerforløb kan gå på tværs af sygdomsområder og have en ensartet struktur.

Lad os folde eksemplet ud: Hvis en patient med KOL får en hjerte-kar sygdom et par år efter KOL-diagnosen, skal planen tilpasses, så begge sygdomme løbende bliver monitoreret. Her skal den oprindelige KOL-plan justeres, så den rummer behandling, monitorering og løbende forebyggende indsatser tilpasset begge sygdomme. I praksis skal patienten have et træningsprogram, der tager højde for begge sygdomme, og tilsvarende med kostplaner. Og den medicinske behandling af de to sygdomme skal naturligvis spille sammen. Digitalt først-princip skal gennemsyre kronikerindsatsen 30 procent af de mange mennesker med kronisk sygdom i den arbejdsdygtige alder står enten midlertidigt eller varigt uden for arbejdsmarkedet. Når vi samtidig bliver ældre og færre til at løfte på arbejdsmarkedet generelt, er det et stigende problem for vores velfærd og velstand.

Heldigvis kan mange med kronisk sygdom hjælpes til at kunne fortsætte deres arbejdsliv gennem innovative behandlinger og digitale løsninger, der for eksempel ikke kræver et hav af fysiske besøg i sundhedsvæsenet. Det er ikke kun godt for arbejdsmarkedet. Rigtig mange patienter oplever bedre livskvalitet og bedre sygdomsmestring, når behandling og monitorering kan klares hjemmefra, og de bliver gjort fysisk uafhængige af sundhedsvæsenet.

Derfor foreslår vi, at et digitalt først-princip skal gøre sig gældende fra forebyggelse af sygdom, til opdagelsen heraf og til behandling og mestring, så flere kan være selvhjulpne og leve aktive liv. Det er selvfølgelig en forudsætning, at patienterne er med til at træffe beslutningen om brug af digitale løsninger.

Det skal være attraktivt at leve sundt

Vi skal gøre det attraktivt og tilgængeligt at leve sundt med blandt andet teknologi og apps, der understøtter livsstilsændringer og holder sygdom i ave, øge tilgængeligheden for forebyggende behandling samt styrke opsporing og diagnostik i borgernes hverdagsrum - med særligt fokus på, at det ikke fører unødvendige bekymringer med sig og balancerer hensynet til ikke at overdiagnosticere.

Monitorering er også en central del af både behandling og forebyggelse, da det er med til at følge sygdommens udvikling og sikre velbehandlede patienter. Derfor bør det også tænkes ind i kronikerpakkerne.

Her skal selvmonitorering i eget hjem være førstevalget. Den behandlingsansvarlige læge skal kun adviseres, hvis der er indikationer på forværring eller patienten er blevet utryg, så deres tid kan bruges på de komplekse forløb og mest sårbare patienter. Samtidig vil andre faggrupper, som biostatistikere og sygeplejersker, også kunne bringes mere i spil til at aflæse data, hjælpe patienter ved bekymring og oplæring.

På den måde vinder både de patienter, der kan, vil og har mulighed for at blive behandlet hjemme og de patienter, der ikke har mulighed for eller kræfter til det, fordi de kan modtage et mere håndholdt forløb i sundhedsvæsenet, hvor personalet har fået frigivet den nødvendige tid til dem. Lige nu har vi alle muligheder for at styrke en sammenhængende kronikerindsats understøttet af digitale løsninger, hvor det giver mening. Lad os undgå, at den spildes ved at bygge nye siloer, men i stedet sikre, at centrale elementer i et patientforløb kan gå på tværs af sygdomsområder. Til gavn for fremtidens patienter og sundhedsvæsenet.

Bragt i Sjællandske Nyheder 7. april 2025