Ressourcekrævende dataaftaler står i vejen for innovative løsninger: Saml beslutningerne
Stadig flere virksomheder udvikler nye innovative sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger. Løsninger, der med eksempelvis kunstig intelligens og automatisering kan effektivisere manuelle arbejdsgange og dermed har potentialet til at frigive dyrebar tid for personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen.
Desværre står disse virksomheder over for en række udfordringer, når de skal indgå databehandleraftaler med landets kommuner og regioner.
Der er brug for at gribe det an på en ny måde, og en af de ændringer, der er på vej som led i sundhedsreformen kan være en oplagt anledning til at se på det.
For mange forskellige tolkninger
Når en løsning skal implementeres i eksempelvis en kommune, skal der være styr på en lang række juridiske, regulatoriske og tekniske elementer. Særligt vigtigt er det at kunne vise, at en given løsning overholder loven, og at persondata behandles forsvarligt og i overensstemmelse med GDPR. At udarbejde en databehandleraftale, der balancerer europæisk regulering med vores egne lovgivninger, er et stort arbejde, som virksomheder bruger mange ressourcer på.
Den helt store udfordring ligger dog i, at hver kommune og region ofte har deres egne tolkninger, krav og procedurer for databehandleraftaler. For virksomhederne betyder det, at de skal bruge yderligere ressourcer på at tilpasse sig hver enkelt aftale. Dette er både tidskrævende og økonomisk belastende, især for små og mellemstore virksomheder, der ofte ikke har juridiske afdelinger til at håndtere disse komplekse processer.
Gode erfaringer med fælles administration
Det giver grundlæggende ikke mening, at de enkelte kommuner og regioner selv vurderer, om en hver enkelt sundhedsløsning lever op til f.eks. GDPR-reglerne. Det ved vi, fra erfaringer med det fællesoffentlige kommunale databehandlersekretariat, kan gøres mere smidigt og ensartet på tværs, så vi bruger ressourcerne bedre.
Praksis i dag koster unødige mængder tid og administrative ressourcer i den private såvel som den offentlige sektor – og det hæmmer mulighederne for skalering.
For at realisere de samfundsgevinster, der ligger i arbejdsbesparende teknologier, er det vigtigt, at vi får klare rammer og ensartede fortolkninger på tværs af offentlige myndigheder. Det vil øge retssikkerheden og skabe mere ensartede rammevilkår for erhvervslivet, og betyde, at borgere og medarbejdere hurtigere kan få gavn af den nye velfærdsteknologi og de digitale løsninger
Oplagt anledning til at se på ændringer
I DI anbefaler vi derfor, at der etableres én indgang for juridisk godkendelse af ny sundheds og velfærdsteknologi med et fælles databehandlersekretariat. Dette kan bygge videre på de gode erfaringer med det fælleskommunale databehandlersekretariat, som tre ud af fire af kommunerne har tilsluttet sig. Det kunne eksempelvis være i regi af det kommende Digital Sundhed Danmark, som samler en række organisationer der arbejder med it og data inden for sundheds- og velfærdsområdet.
En fællesoffentlig tilgang til indgåelse af databehandleraftaler vil sikre en ensartet standard på tværs af alle kommuner og regioner, hvilket vil lette den administrative byrde for virksomhederne og reducere risikoen for fejl. Det vil også skabe større gennemsigtighed og forudsigelighed, hvilket kan fremme virksomhedernes investeringer i innovative sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger.
En fællesoffentlig tilgang til indgåelse af databehandleraftaler vil ikke blot lette byrden for virksomhederne, men også sikre, at vi hurtigere og mere effektivt kan implementere de teknologiske løsninger til gavn for både patienter og personale på sundheds- og velfærdsområdet.
Bragt i DigiTech d. 23/9/2025
