Vision for en sundere befolkning og et sundere Danmark 2035
En sund investering i fremtidens arbejdskraft
Danmark har igennem mange år haft stor gavn af en innovativ life science-industri, der har løftet patientbehandlingen, forbedret sundhedsvæsenet og gjort Danmark rigere. Men vi bliver udfordret af internationale kriser og pres fra især USA og Kina. Det kan have store konsekvenser for os som land, hvis vi mister en vigtig strategisk sektor – både for danske patienter, hvis ikke de kan få den nødvendige behandling, for vores stærke forskningsmiljøer, for vores største eksporterhverv og for mulighederne for at fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark.
Det må vi ikke lade ske.
Samtidig går det den forkerte vej med folkesundheden generelt. Flere rammes af livsstilssygdomme og psykiske og neurologiske lidelser som depression og migræne, der påvirker både den enkelte, sundhedsvæsenet og arbejdsudbuddet.
Derfor skal vi investere mere i sundhed og life science. Så flere kan fastholdes på arbejdsmarkedet og være en del af fællesskabet.
Regeringen skal forpligte sig på at udstikke en klar strategisk retning og prioritering af danskernes sundhed med en 10-årig handlings- og investeringsplan i en sundere befolkning og et sundere Danmark. En handlings- og investeringsplan, der både skal sikre, at sundhedsreformen reelt gør sundhedsvæsenet mere nært, sammenhængende og kontinuerligt og samtidig styrker danske patienters adgang til effektive behandlinger og sundhedsløsninger.
Samtidig skal en ny life science strategi understøtte, at Danmark bliver et af de bedste lande at udvikle og sælge innovative sundhedsløsninger i. Et land, der er værd at investere i.
Politiske forslag
Ny life science strategi skal få Danmark tilbage i top 3
Vi har en stærk life science industri i Danmark, men industrien er under voldsomt pres, og vi må ikke miste endnu en vigtig strategisk sektor i Danmark og Europa. Derfor skal en ny regering iværksætte en ny life science strategi, der får Danmark i top 3 over Europas førende life science nationer i 2030. DI anbefaler, at strategiens mål bliver, at Danmark kommer i top 3 hvad angår patientadgang til sundhedsteknologi og behandling, kliniske forsøg, eksport, patenter og kommercialisering af forskning.
I en tumultarisk verden skal Danmark være en sikker havn for investeringer i life science.
Teknologi giver mere tid til mennesker
Vi skal have et sundhedsvæsen med mere tid til omsorg. Derfor skal regeringen investere i AI, digitale løsninger og medicinsk udstyr med henblik på at frigøre 10.000 årsværk i sundhedsvæsenet. Personalet skal have mere tid til omsorg og nærvær med patienterne, og teknologi og digitale løsninger giver mere mennesketid.
Regeringen bør styrke National Center for Sundhedsinnovation med 2 mia. kr. Centret skal understøtte transformationen af det danske sundhedsvæsen, og pengene skal dedikeres til skalering, implementering og ibrugtagning af sundhedsløsninger, der frigør arbejdskraft.
DI anbefaler samtidig, at frigørelse af sundhedspersonalets tid skal være et centralt parameter i vurdering af nye lægemidler og sundhedsløsninger og en konkret målsætning i regionernes indkøbsstrategi. Det skal understøttes af øget fokus på analyse og dokumentation af de dynamiske effekter af nye behandlinger.
Mere sundhed i eller tæt på eget hjem
Sundhedsvæsenet skal tættere på borgerne, og alt det, der kan behandles i eget hjem eller i det nære sundhedsvæsen, skal rykkes ud af hospitalerne. Derfor skal regeringen have som mål, at man i 2030 på landsplan har skåret 25% af de nuværende fysiske besøg på hospitalerne væk og erstattet dem med noget, der kan klares hjemme fra sofaen eller kontorstolen. Patienter med bl.a. kronisk sygdom skal kunne leve aktive liv med større fleksibilitet og bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.
DI foreslår, at regeringen, Danske Regioner og KL prioriterer 1 mia. kr. årligt i fire år til en national indsats for at styrke transformationen til mere behandling i eget hjem, herunder finansiering af patienternes brug af app’s anbefalet af Nævn for Sundhedsapps.
En kommende national sundhedsplan (aftale om sundhedsreform, 2024) skal ligeledes understøtte transformationen af sundhedsvæsenet med konkrete målsætninger, som både lokale sundhedsplaner og sundhedsrådene skal levere på.
Samtidig skal borgernes egne sundhedsdata benyttes mere aktivt til at forebygge, opspore, diagnosticere og behandle især kroniske sygdomme.
Bedre adgang til effektiv forebyggelse og behandling
I Danmark har vi færre forventede sunde leveår end borgere i andre sammenlignelige lande. Samtidig udfordrer dobbeltdemografien os, og vi skal holde lidt længere på arbejdsmarkedet for at bevare et rigt velfærdssamfund. Derfor skal regeringen investere i bedre adgang til effektiv forebyggelse og behandling af bl.a. overvægt og migræne, der har stor negativ effekt på folkesundheden, belaster sundhedsvæsenet og borgernes kontakt til arbejdsmarkedet. Det skal være med til at reducere antallet af sygedage for folkesygdommene med mindst 30% inden 2035.
Et nationalt prioriteringsråd skal samtidig understøtte prioriteringen af de sygdomsområder og tilstande, vi som samfund skal investere mere i at forebygge og behandle og medregne de effekter, som en investering har for samfundet som helhed, når nye lægemidler vurderes på disse områder.
DI anbefaler, at regeringen afsætter 1 mia. kr. årligt i fem år til at behandle sygdomme og tilstande som eksempelvis svær overvægt og migræne. Formålet er at forebygge følgesygdomme, reducere behov for behandling og øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Sideløbende skal der udvikles en model for at medregne afledte dynamiske effekter af sundhedsindsatserne, så vi fremadrettet kan investere der, hvor vi får mest sundhed for pengene og øget arbejdsudbud.
Beskyt danske patienters adgang til ny medicin
Når der er uro i verden, og USA presser medicinpriserne, risikerer danske patienter at miste adgang til nye behandlinger. Det skal vi ikke acceptere eller risikere. Danmark skal være blandt de allerførste i Europa til at få nye behandlinger ud til patienterne. Den ambition skal være målet for en ny life science-strategi.
Regeringen skal give danskerne en medicingaranti, som sikrer at patienterne altid kan få den bedste og mest effektive behandling. Medicingarantien bør indføres for årene 2026-2027, hvor staten dækker regionernes udgifter, hvis de overstiger budgettet i økonomiaftalerne.
Regeringen skal sideløbende igangsætte en reform af måden, vi vurderer og køber medicin på i fremtiden for at sikre en langsigtet og bæredygtig model i et samfund og en verden i forandring. Det arbejde skal regeringens MFN-taskforce bl.a. understøtte.
Styrk Danmarks sundheds- og bioberedskab
Kriser kommer aldrig belejligt. Derfor skal vi være beredte – både på kendte og ukendte scenarier. Det gælder også sundhedskriser. Et totalberedskab skal danne rammen for en samlet indsats mellem myndighederne, borgere, virksomheder og civilsamfundet. Her skal life science industrien spille en aktiv rolle. Derfor skal en ny regering forpligte sig på at inkludere industriens kapacitet, innovation og portefølje i det samlede beredskab. Så vi reducerer sårbarheden over for pandemier eller biologiske trusler.
