Patienter betaler prisen for status quo

Når vi diskuterer Danmarks fremtid, fylder økonomi, sikkerhed og velfærd – med god grund. Men et robust og fremsynet sundhedsvæsen bør indtage en lige så central plads.

Med sundhedsreformen har SVM-regeringen og et bredt flertal i Folketinget sat retning mod et mere nært sundhedsvæsen. Det er et skridt i den rigtige retning.

I DI har vi også peget på behovet for nye sundhedsråd, en national organisering som Digital Sundhed Danmark og en mere systematisk skalering af sundhedsteknologi gennem et Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Ambitionen om bedre lægedækning i hele landet er også afgørende.

Men vi mangler stadig en grundlæggende diskussion af, hvem der fremover skal levere sundhedsydelserne – og hvordan de leveres mest effektivt. Nye behov kalder på nye svar.

Der er bred enighed om, at mere behandling skal tættere på borgerne. Men risikoen er, at bureaukrati og vanetænkning blot flytter med ud. Det løser ikke de strukturelle udfordringer – og bringer ikke i sig selv sundheden tættere på danskerne.

Derfor bør politikere i regioner og sundhedsråd løfte blikket og gentænke rollefordelingen i sundhedsvæsenet. Vi skal frisætte både medarbejdere og patienter – og åbne for nye aktører og løsninger. Det kræver politisk mod, men alternativet er stilstand.

Potentialet er betydeligt, hvis vi stiller de rigtige spørgsmål: Kan apoteker spille en større rolle i den nære behandling? Kan optikere aflaste øjenlæger og nedbringe ventetider? Kan høreklinikker overtage flere opgaver fra hospitalerne? Og kan digitale løsninger gøre genoptræning mere fleksibel og patientnær?

Hvis vanetænkningen får overtaget, betaler patienterne prisen. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen bør derfor ske i et stærkt offentlig-privat samspil, hvor vi bringer alle kompetencer i spil – uanset sektor.

Patienterne har krav på de bedste løsninger. Det forudsætter, at vi tør tænke nyt – og tænke på tværs.

Bragt i Avisen Danmark d. 15/4/2026