03.06.26 DI Life Science Nyheder

Hvad skal vi egentlig leve af i morgen?

I Danmark har vi mange styrkepositioner. Foruden life science, sætter vi også innovation højt inden for eksempelvis biosolutions, AI og kvanteteknologi.

Men – vi kan ikke være verdensmestre i det hele. Så hvilke kritiske teknologier skal vi satse på i fremtiden, og har vi den fornødne viden og det politiske mod, der skal til for at bringe os i front?

De spørgsmål stiller DI Life Science sammen med blandt andre DI Digital, DI Biosolutions og Novo Nordisk Fonden på Folkemødet fra den 11. til den 13. juni.

Vi har skabt en fælles scene – Danmark i Morgen – hvor vi samler erhvervsliv, forskere, eksperter og beslutningstagere for at diskutere, hvordan Danmark fastholder og udvikler sin position inden for eksempelvis  life science og sundhedsteknologi.

Du finder Danmark i Morgen centralt placeret i Allinge Havn med to scener, hvor der sættes fokus på de muligheder og dilemmaer, der vil præge de kommende års udvikling.

DI Life Science er vært eller medvært for en række af programmets centrale debatter:

Torsdag den 11. juni 2026
Vælg dit behandlingseventyr
Kl. 12.25–13.05, G20 – Danmark i Morgen – Torvet
Hvordan bør nye teknologiske løsninger indgå i fremtidens sundhedsvæsen? Debatten tager afsæt i et interaktivt rollespil og stiller skarpt på tillid, ansvar og beslutninger i et datadrevet system.

Fredag den 12. juni 2026
Bæredygtige partnerskaber for fremtidens Life Science
Kl. 14.00–14.45, G20 – Danmark i Morgen – Torvet
Hvordan sikrer vi, at life science også fremover er en dansk styrkeposition i Europa? Fokus er på samarbejdet mellem offentlige og private aktører som forudsætning for innovation og konkurrencekraft.

Lørdag den 13. juni 2026
Stormagternes hestevæddeløb – sæt Europa i front
Kl. 13.00–13.45, G12 – Danmark i Morgen – Scenen
Kan Europa og Danmark matche USA og Kina i det globale teknologikapløb – og hvad kræver det politisk og strategisk?

Verdens bedste børnehospital – drøm eller dansk virkelighed?
Kl. 15.00–15.45, G20 – Danmark i Morgen – Torvet
Debat om ambitionerne bag Mary Elizabeth Hospital og hvad der skal til for at realisere visionen om et nyt, digitalt og sammenhængende børnehospital.

Kig forbi Danmark i Morgen og vær med til at opleve, mærke og sætte dit præg på Danmarks fremtid. 

Vi glæder os til at se dig

Relateret indhold