09.10.20 DI Life Science Blog

Sammen skaber vi en life science nation i verdensklasse!

Den 1. oktober havde jeg fornøjelsen af at sætte mig i stolen som ny chef i DI Life Science.

Det er et glædeligt gensyn med en fantastisk dagsorden, som både er ekstremt spændende og helt afgørende for Danmark, nemlig at få gjort vores lille land til en life science nation i verdensklasse!

Vi har allerede nogle af verdens førende virksomheder inden for lægemidler, medicinsk udstyr, biotek, velfærdsteknologi og sundheds-it, samt stærke forskningsmiljøer og et veludviklet sundhedsvæsen. Men vi kan - og skal - drive det til endnu mere.

Som det fremgik af anbefalingerne fra Genstartsteamet for life science og biotek, kan vores branche være med til at skabe verdens bedste patientbehandling og tredoble eksporten til 373 mia. kr. årligt frem mod 2030. Det kræver dog, at regeringen og Folketinget leverer de rette rammebetingelser. DI lancerede fornyelig en 2030-plan, samt flere konkrete forslag til hvordan regeringen bør bruge sin krigskasse, som tilsammen vil være med til at få os i mål. Det glæder jeg mig til at kæmpe for sammen med vores medlemmer.

Jeg ser også frem til at komme ud og møde jer og få talt om hvordan vi får skabt et endnu stærkere fagligt fællesskab i DI Life Science.

Hvis du har ris/ros til vores arbejde, input til vores politiske mærkesager eller input til hvordan vi kan understøtte din virksomhed endnu bedre, så vil jeg – og mine kolleger Susanne B. Christensen og Jens Peter Bjerg – rigtig gerne høre fra dig.

Jeg ser frem til samarbejdet. Rigtig god efterårsferie til dem af jer, som holder fri i næste uge!

Venlige hilsner

Peder Søgaard-Pedersen

Chef for DI Life Science

Mobil: 21286755
Mail: PESO@di.dk

Relateret indhold